Foto: Niels Henrik Dam
Foto: Niels Henrik Dam

'Nybygger'-vinderne: Nu skal vi have et barn mere

Efter Todd og Anne nu har vundet 'Nybyggerne', er der ingen tvivl om, hvad næste fremtidsplan er.

I går vandt Anne, Todd og Lily deres drømmehus i 'Nybyggerne' til en værdi af 2,9 millioner kroner. Parret var meget overvældet af den glædelige nyhed, og de kunne slet ikke få armene ned, da Realityportalen.dk fangede dem kort efter afgørelsen.

- Jeg har aldrig haft det bedre. Det er helt vildt. Der er bare tusindvis af følelser, der kommer op i en. Det er jo en drøm, der går i opfyldelse. Vi har prøvet at forberede os ret meget på, at det ikke ville være os, der vandt huset, da de andre par jo også var vildt kreative og gode. Intet var sikkert, men nu er det virkelig os, der har vundet det, siger en lykkelig Anne til Realityportalen.dk.

- Det er simpelthen så fantastisk at vinde. Det havde vi bare slet ikke regnet med. Jeg er virkelig overvældet. Nu glæder vi os bare rigtig meget til at flytte ind og starte vores nye liv her. Vi skal dog nok lige ændre et par sjuskefejl i forhold til håndværket i huset først, griner Todd.

GALLERI: Kom med rundt i vinderhuset i ‘Nybyggerne’

Vi har jo allerede køjesengen

Todd og Anne har tidligere nævnt, at Lily ikke skal være enebarn. Dengang vidste de dog ikke helt, hvornår de ønskede et barn mere, men det har ændret sig, nu hvor de har vundet 'Nybyggerne'.

- Nu skal vi have et barn mere! Det er jo derfor, vi har bygget børnesengen og indrettet det store børneværelse, forklarer Anne, som regner med, at familien kan flytte ind i huset om et par måneder:

GALLERI: Kom med hjem til Anne og Todd i deres nuværende hus

- Nu er der jo en masse praktiske ting og papirarbejde, der skal ordnes, men sidste års vindere, Lise og Michael, har fortalt, at det tog cirka halvanden måned, før de kunne overtage huset. Så vi regner med, at det nok er det samme med os, forklarer hun.

Parret glæder sig meget til at starte deres nye hjem på 'Nybygger'-vejen, men er dog også triste over, at de andre deltagere fra programmet ikke kommer til at være deres naboer. Heldigvis virker det til, at der også er andre søde folk på vejen - mange af dem kom forbi og hilste på deres nye naboer ved gårsdagens fejring.

LÆS OGSÅ: ‘Nybygger’-Anne og ung mor var søstre

LÆS OGSÅ: Anne og Todd vinder ‘Nybyggerne’

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.