Hjemme hos Todd, Anne og Lily. (Foto: Niels Henrik Dam)
Hjemme hos Todd, Anne og Lily. (Foto: Niels Henrik Dam)

'Nybygger'-pars mareridt: Datteren nær død af meningitis

Anne og Todd gennemgik alle forældres største frygt, da deres datter blev ramt af den grufulde sygdom.

Da Lily er fem måneder gammel flyver hun med sine forældre Anne Bach og Todd Edlin fra New Zealand til Australien, hvor de opdager, at deres datter har feber, og da flyet er landet, har hun også fået udslet på maven. Efter et børnelægebesøg får parret at vide, at Lily har børnesygdommen 'røde hunde'. Det skriver TV 2.

Sygdommen viser sig dog at være langt mere alvorlig, og da Lily får det værre, ringer parret efter en ambulance, og på hospitalet får de at vide, at Lily har meningitis (hjernehindebetændelse, red), hvorefter Anne og Todd ikke kan få kontakt til deres datter.

LÆS OGSÅ: Anne og Todd fra 'Nybyggerne' efter ulykken: Sådan påvirkede det os

Efter en uge og en stor mængde stærk antibiotika begynder Lily at vende tilbage, og i dag er hun helt rask, men den frygtelig oplevelse sidder stadig tungt i forældrene. Det skriver TV 2.

- Det har været fuldstændig skelsættende, at hun har været så syg. At vi har været så tæt på at miste hende. Vi var hele tiden bange for, at der skulle ske noget, eller at det ville komme tilbage, siger Anne Bach til TV 2 og uddyber:

- Man er bare så magtesløs og vil gøre alt, når man står der. Og det har sat tingene i perspektiv.

LÆS OGSÅ: 'Nybygger’-Anne taler ud om udfordringerne i forholdet til Todd

Anne og Todd nervøse for sygdommens konsekvenser

Som det ses i 'Nybyggerne' er Lily, der i dag er tre år gammel, helt frisk igen og har ikke fået synlige mén af den grufulde sygdom, selvom tankerne om det fortsat er hos parret.

- Vi er nervøse for, hvilke konsekvenser det kan have haft. Hun var lidt længere tid om at gå og tale, og det kobler vi jo automatisk sammen med det. Så vi er nok lidt pylrede, men vi prøver også at være rationelle, og det bliver bedre, jo større hun bliver, siger Anne Bach til TV 2.

Se billeder af den lille familie i galleriet øverst i artiklen.

Du kan følge Anne, Todd og Lily i det grønne hus på Nybyggervejen hver onsdag kl. 20:00 på TV 2. 

LÆS OGSÅ: 'Nybygger’-par efter sejr: Derfor var baghaven så vigtig for os

LÆS OGSÅ: WOW: ‘Nybygger’-par har smidt 25 kilo efter programmet

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.