Nybygger-huse umulige at sælge: I for dårlig stand

Ingen vil købe husene fra TV2-programmet 'Nybyggerne' på trods af stor interesse. Håndværket er ikke i orden, mener ejendomsmægler.

Hvert år dyster fire håbefulde par om at vinde et hus, de selv skal indrette, når TV2-programmet 'Nybyggerne' løber over skærmen.

I dette års sæson lå husene i Sønderborg-bydelen Linde Haven, og det var det unge Caroline og Reece, der løb med sejren og et hus til en værdi af 2,8 mio. kr .

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Caroline og Reece fortæller om deres tid i 'Nybyggerne'

LÆS OGSÅ: Bro afslører utroskab: Jeg var ikke mand nok

'Nybyggerne' er et populært program med rigtig mange seere, så interessen har været stor. Home Sønderborg har nemig oplevet en stor efterspørgsel på fremvisninger af boligerne.

- Mange er nysgerrige og vil gerne se, hvordan det, man har set på tv, ser ud i virkeligheden. Så vi har også måtte screene folk, siger Merete Lund Brock , som er ejendomsmægler hos Home Sønderborg.

LÆS OGSÅ: Genkender du Belinda fra 'Sommerdrømme': Her har du set hende før

Men på trods af den store interesse, har det ikke været nemt at få de tre resterende huse afsat.

- Husene rammer et smalt publikum, fordi de er meget personligt indrettet. Og så skal man huske, at det ser meget fint ud på tv, men når pyntepuderne og billederne på væggene bliver fjernet, så ser husene anderledes ud. Pludselig kan man se alle sømhuller og andre småfejl, siger Merete Lund Brock, og fortsætter

LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-deltager afslører: Jeg græd hver dag

- Det håndværksmæssige arbejde var så som så. Deltagerne i 'Nybyggerne' er jo ikke professionelle håndværkere, og derfor gav vi også potentielle købere mulighed for at få en lille sjat penge med til at udbedre fejl og mangler.

- Derudover tilbød vi også potentielle købere at få restaureret husene tilbage til den stand, de skulle  have haft, før 'Nybygger'-deltagerne havde renoveret dem. Desværre har der ikke været kapacitet til at få det ordnet lige nu, konkluderer Merete Lund Brock til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Fra milliardær til dømt storsvindler: Ny serie fortæller historien om Elizabeth Holmes

Men de små godbidder har ikke været tilstrækkeligt for mulige købere, og derfor fandt de hos Home Sønderborg fundet en anden løsning, efter en stigende efterspørgsel. De har nu valgt at leje boligerne ud med indretningen fra tv. Og i følge Merethe Lund Brock fungerer husene også fint som lejeboliger, indtil de bliver renoveret tilbage til den oprindelig stand, og kan ramme et bredere publikum. To ud af tre huse er nemlig allerede lejet ud.

LÆS OGSÅ: Fem ting du ikke vidste om 'Luksusfælden'

Til trods for de manglende købere, fortryder Merete Lund Brock ikke at have påtaget sig opgaven.

- Det har været en tidskrævende proces, for det har været skidesjovt at prøve noget lidt anderledes, afslutter Merete Lund Brock til Realityportalen.