Todd og Anne. (Foto: Niels Henrik Dam)
Todd og Anne. (Foto: Niels Henrik Dam)

'Nybygger'-Anne taler ud om udfordringerne i forholdet til Todd

Et forhold med rødder i to kontinenter på hver sin side af jorden lykkes ikke uden en stor indsats.

Til april er det ti år siden, at Anne Bach og Todd Edlin mødte hinanden på New Zealand. Anne var på rejse, og da hun tog hjem, fulgte Todd med. Siden har parret holdt sammen i tykt og tyndt, og i aftenens afsnit af 'Nybyggerne' løfter de to sløret for, hvordan det har givet sine udfordringer at holde sammen på et internationalt forhold.

- Når man kommer fra hver sin side af jorden, så er der jo kulturforskelle. Selvom New Zealand og Danmark er meget ens i det store hele, så er der jo stadigvæk helt grundlæggende forskelle i den måde, man lever på, fortæller Anne til Realityportalen og kommer med et eksempel:

-  Todd har været vant til, at man bare tager over til hinanden uanmeldt og bare stikker hovedet ind forbi og siger hej. Det er de ikke altid enige om. Det gør man i hvert fald ikke, hvor jeg kommer fra. Der tager man ikke bare hjem til nogen uanmeldt, fortæller Anne til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'Nybygerne'-Christel og Johan: Godt vi ikke vandt huset

At give op har ikke været en mulighed

I programmet fortæller Anne, hvordan parret har kæmpet for forholdet, når det har været hårdt, og det har været en beslutning, de to har taget helt fra forholdets begyndelse.

- Det er jo ikke fordi, vi har været mere udfordret end så mange andre par, der har været sammen i ti år. Jeg tror ikke, der er nogen par, der ikke har haft nogle op- og nedture i deres forhold af større og mindre grad. Jeg tror, hvor vi kunne have haft tendens til at give op, hvis omstændighederne var anderledes, så har det ikke været en mulighed for os, fordi at give op ville betyde, at Todd rejste hjem, forklarer Anne og fortsætter:

- Det har været de samme hverdagsting, som alle andre går og tumler med. Nogle gange bliver man irriteret på og får lidt nok af hinanden. Det er ikke fordi, vi har haft nogle kæmpe store livskriser, men det er bare de der ting, der kommer og går i et forhold.

LÆS OGSÅ: 'Nybygger'-par har smidt 25 kilo efter optagelserne

I dag har Anne og Todd datteren Lily på tre år, og der er ingen tvivl om, at parret ønsker at holde kærligheden i live.

- Vi mødtes, da jeg var 21, nu er jeg 31. Ting kommer og går, og har der været noget, har vi løst det. Jeg kunne simpelthen ikke nogensinde forestille mig, at jeg ikke skulle være sammen med Todd, slår Anne fast.

Se flere billeder af Anne, Todd og deres datter Lily i galleriet øverst i artiklen.

Du kan se 'Nybyggerne' hver onsdag kl. 20:00 på TV 2.

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Anne og Todd fortæller om ulykken

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne’ afslører: Så hårdt er det at deltage

 

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.