Det nordjyske par Sasja og Andreas lukkede seerne ind i deres lille familie i 27. sæson af 'De unge mødre'. Her ventede parret deres første barn, datteren Sommer. I dag er Sommer halvandet år, og hun kan se frem til at blive storesøster i starten af det nye år. Andreas og Sasja mødte i sin tid hinanden gennem Instagram og har været kærester siden november 2017 (Foto: Krestine Havemann).
Det nordjyske par Sasja og Andreas lukkede seerne ind i deres lille familie i 27. sæson af 'De unge mødre'. Her ventede parret deres første barn, datteren Sommer. I dag er Sommer halvandet år, og hun kan se frem til at blive storesøster i starten af det nye år. Andreas og Sasja mødte i sin tid hinanden gennem Instagram og har været kærester siden november 2017 (Foto: Krestine Havemann).

Ny ung mor gik fra kæresten, da hun blev gravid

Sasja gik i panik, da hun stod med en positiv graviditetstest. Parret fandt dog sammen igen, og i aften dukker de for første gang op i 'De unge mødre'.

Ventetiden er endelig slut for fans af 'De unge mødre'. I aften klokken 20:00 åbner Kanal 4 og Dplay igen op for en helt ny sæson af reportageserien. Realityportalen har tidligere afsløret, at du i løbet af sæson 27 kan se frem til at møde to helt nye deltagere, og allerede i første afsnit bliver seerne præsenteret for den første.

Her toner 23-årige Sasja Lykke Johansen frem på skærmen sammen med kæresten Andreas, 24. Det nordjyske par blev i oktober forældre for første gang, da datteren Sommer kom til verden, men i tirsdagens premiereafsnit møder seerne Sasja, mens hun stadig er gravid.

- Jeg er først og fremmest med, fordi det kunne være sjovt! Men også fordi jeg ønsker at vise, at det at være en ung mor ikke er en negativ ting. Jeg synes tit, at det bliver fremstillet sådan, og det skal vi have vendt om. Og jeg synes, at vi som familie har en masse at byde på og vise til folk, fortæller Sasja til Realityportalen.

GALLERI: Se alle deltagerne i ny 'De unge mødre'-sæson

LÆS OGSÅ: Nu taler hun ud: Her er Martinnas store hemmelighed

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan få et smugkig på den kommende sæson af 'De unge mødre'.

LÆS OGSÅ: Prostituerede, bander og voldtægtsmænd: Så farligt bor Nadia Shila i USA

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Nu er sagen mod Nadia Shila endegyldigt afgjort: Her er dommen

Den unge mor glæder sig til at vise familiens liv frem på skærmen.

- Folk kan forvente at se en familie, der er nede på jorden og som elsker at hygge! Vi vil forsøge at være den mest oprigtige version af os selv - trods omstændighederne med et kamera foran os. Andreas og jeg er som nat og dag på mange måder, og det giver os en masse sjov og kontraster i hverdagen, siger Sasja og fortsætter:

- Vi ønsker at lukke folk ind i vores liv, fordi vi gerne vil være en inspiration for andre. Det er især vigtigt for mig at have mere fokus på familielivet og egne drømme fremfor samfundets normer om uddannelse, job og så videre. Det er så vigtigt at have sig selv med i alt, hvad man foretager sig.

SE BILLEDET: ‘De unge mødre’-Simone har igen fundet kærligheden: Han er bare så dejlig!

LÆS OGSÅ: Eksen var utro og levede dobbeltliv: ‘Paradise’-babe tror stadig på kærligheden

Fra uheld til ønskebarn

Andreas og Sasja har været kærester siden november 2017. Parrets første kontakt var på Instagram, hvor de skrev sammen et par uger, inden de mødte hinanden under en bytur.

- Siden den aften var vi sammen 60 dage i streg, og vi fandt ud af, at vi bare skulle være sammen, siger en forelsket Sasja.

Allerede tidligt i forholdet kom den første prøve dog, og det resulterede i, at de tilbragte en måned væk fra hinanden. Pludselig stod den unge mor nemlig med en positiv graviditetstest, som hun ikke turde fortælle kæresten om.

- Jeg gik i panik, da vi kun havde kendt hinanden i to måneder, så jeg slog op og holdt mig meget for mig selv i en måneds tid for lige at tænke det hele igennem. Da vi så savnede hinanden for meget og fik snakket det hele igennem, var vi bare så glade for det. Så selv om det egentlig var et uheld, blev det meget hurtigt vendt til et ønskebarn, siger hun og afslører, at Andreas først fik nyheden om graviditeten, da de fandt sammen igen.

- Jeg turde ikke fortælle ham det til at starte med, fordi jeg var blevet så glad for det allerede. Jeg frygtede hans reaktion, og jeg er meget imod abort. Han blev allermest bare lettet. Vi var glade for at kunne være sammen igen, og vi så bare frem til at kunne være en familie sammen.

LÆS OGSÅ: Ung mor endt i kørestol efter vildt vægttab: Jeg kunne ikke huske min mand

LÆS OGSÅ: Eksen var utro og levede dobbeltliv: ‘Paradise’-babe tror stadig på kærligheden

Nyder livet som forældre

Kærligheden holder stadig i dag, hvor der i tre måneder har været et ekstra medlem i familien. I tirsdagens premiereafsnit af 'De unge mødre' er Sasja omkring syv måneder henne, og derefter får seerne lov til at følge hende i yderligere ét afsnit som gravid. Herefter er lille Sommer også i billedet, og seerne får lov til at følge livet hos en lykkelig familie.

- Vi nyder det. Vi hygger os og får det bedste ud af hver dag. Det hele går jo så stærkt med lille Sommer! Der er så mange, der har sagt: “ih og åh, det skulle være så hårdt at få børn”, men faktisk har vi ikke mærket så meget til det. Slet ikke i det omfang, som folk kan få det til at lyde. Jovist, man kan være lidt ekstra træt nogle dage, men glæden overgår alt - i hvert fald hos os, siger Sasja, der altid har vist, at hun skulle være forholdsvis ung mor.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Dansk sangstjerne er med i ‘Divaer i junglen’

LÆS OGSÅ: Ung far igen i problemer: Anholdt og smidt i fængsel

- Jeg har altid drømt om at få min egen familie, og jeg har altid vidst, at jeg ikke ville være 30 år, før jeg skulle have børn. Jeg ser det mere som en god ting, at vi er begyndt på familielivet nu. Karriere og så videre kan vi stadig nå i 30’erne og 40’erne, hvor børnene også er meget ældre til den tid. Et godt job kræver meget tid og arbejde, og jeg vil bruge så meget tid med mine børn, så længe de er små. Selvfølgelig vil jeg også bruge tid på dem til den tid, men i et helt andet omfang.

Parret har længe været klar over, at datteren skulle have navnet Sommer, når hun kom til verden.

Sommer kom til verden for lidt mere end tre måneder siden, og der viste hendes forældre allerede, hvad hun skulle hedde. (Foto: Krestine Havemann)
Sommer kom til verden for lidt mere end tre måneder siden, og der viste hendes forældre allerede, hvad hun skulle hedde. (Foto: Krestine Havemann)

- Jeg ønskede et navn, der var unikt, men det skulle ikke være sådan noget underligt noget. Det kom egentlig bare til mig en dag ret tidligt i forløbet, og vi blev begge helt vilde med det. Derudover har jeg også en søster, der hedder Stjerne, så de lidt mere specielle navne ligger til familien, griner hun.

LÆS OGSÅ: SAY WHAT! Ung mor springer ud som sexterapeut

LÆS OGSÅ: Ung mor og datter testet positiv for narko

Frygter ikke kritik

Nu er familien klar til at invitere seerne indenfor på både godt og ondt

- Man har da overvejet, hvad folk vil komme til at tænke om os. Men igen, så kan vi stå inde for, hvad vi siger, og hvad vi gør hele vejen igennem, siger 'De unge mødre'-deltageren og slår fast, at hun ikke vil lade sig påvirke af de negative kommentarer.

- Der vil altid være nogle, der har noget dårligt at sige - især når de kun ser overfladen af det hele. Det er sådan, det er - og det er også okay med os. Vi kan ikke alle være enige med hinanden. Men eftersom vi syntes, det kunne være sjovt at være med i programmet og vise lidt af vores liv, så skulle det ikke være en begrænsning, hvad andre ville tænke om det eller os, slår hun fast.

Du kan se Sasja, Andreas og de andre deltagere i 'De unge mødre' hver tirsdag klokken 20:00 på Kanal 4 og Dplay.

LÆS OGSÅ: Vild millionløn: Så meget får ung mor for at deltage i ‘Ex on the Beach’

LÆS OGSÅ: Ung mor i stor sorg: Min mor har kræft i hjernen