Ny ung mor flytter fra kæresten

Blandt de to nye deltagere i ‘De unge mødre’ finder man Julie, der ærligt åbner op om den nylige splittelse af hendes lille kernefamilie.

Af Lykke Buhl - 2. april 2021 kl. 10:51

I dag er der premiere på den 31. sæson af ‘De unge mødre’ på dicovery+, og her møder man den nye unge mor, Julie Elgaard på 20 år, der har den 2-årige datter Elina sammen med den 12 år ældre kæreste Lasse.

LÆS OGSÅ: Anders og Torbens nye investering: Åbner restaurant

Men allerede i første afsnit må Julie forklare, at drømmen om kernefamilien er ved at smuldre, da hende og Lasse står overfor at flytte fra hinanden. Hun har fundet et nyt hjem i Tapdrup til hende og datteren, som heldigvis kun ligger fem minutter væk fra hjemmet i Vejrumbro, hvor Lasse bliver boende.

– Der er egentligt flere grunde til, at vi har valgt at bo hver for sig. Vi er uenige om mange små ting, som egentligt bare har hobet sig op. Elinas far har meget store ambitioner i forbindelse med hans egen virksomhed, og det stemmer ikke altid helt overens med mine forventninger til det her familieliv, forklarer Julie ærligt i premiereafsnittet.

Herunder kan du se et billede af Julie og kæresten Lasse

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Julie Elgaard (@julieelgaard_)

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Martin Jensen havde datteren med i ‘X Factor’

Fortsætter som kærester

Julie og Lasse forsøger dog at fortsætte som kærester, og ikke mindst som forældre til Elina, selvom de er ved at flytte hver for sig.

– Lige nu er forholdet mellem mig og Elinas far egentligt ret godt. Vi snakker pænt sammen, og der er ikke sådan sure miner, der er ingen, der vrisser. Vi er gode forældre overfor Elina, og vi elsker jo stadigvæk hinanden, det er bare det her med, at hverdagen, den er kørt skævt for os begge to, understreger Julie.

LÆS OGSÅ: TILLYKKE! ‘De unge mødre’-stjerne gravid igen

Hun er selv skilsmissebarn og har altid drømt om at have sin egen kernefamilie, så derfor smerter det hende, at familielivet ikke bare fungerer. Særligt døjer hun med dårlig samvittighed overfor datteren Elina.

– Jeg synes, det er så svært, at vi snart skal sove væk fra hendes far, og jeg skal give hende et nyt hjem, og hun skal forholde sig til nye omgivelser. Jeg tror faktisk i bund og grund, det er det, der fylder mest for mig, det er, at jeg skal gøre alt det her imod hende, føler jeg lidt, det er. Så jeg synes, det er så synd for hende, at vi ikke har kunne finde ud af det sammen, sådan så vi kunne blive her sammen som en familie. Det gør mig helt vildt ked af det, lyder det ærligt fra Julie.

Herunder kan du se Julie forklare, hvad der gik galt mellem hende og Lasse

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’ vender tilbage – med to nye mødre

Herunder kan du se Julie fortælle om den dårlige samvittighed, hun føler overfor datteren

Du kan se hele første afsnit af ‘De unge mødre’ sæson 31 på discovery+ i dag