Ny ung mor donerer hår til kræftramte

'De unge mødre'-deltageren har taget sagen i egen hånd for at hjælpe kræftramte.

Knæk Cancer-ugen er i fuld gang, og 'De unge mødre'-deltageren Kimmi Rønnebæk har ikke tænkt sig at sidde og se passivt til. Derfor har hun besluttet sig for også at hjælpe til på sin helt egen måde.

- Jeg skal til frisøren en af dagene, for jeg har besluttet mig for at donere 30 cm af mit hår til de kræftramte. Jeg vil gerne give en mere personlig donation end bare penge, fortæller Kimmi til Realityportalen.dk.

- Der er rigtig mange, som synes, det er rigtig synd, fordi jeg virkelig har en løvemanke. Men jeg er ligeglad, for jeg vil gerne have, at mit hår går til sådan en god sags tjeneste.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Faren dropper ulækker fødsel

Har haft kræften tæt på livet

Der er nok lokker at tage af fra Kimmi. (Foto: Privat)
Der er nok lokker at tage af fra Kimmi. (Foto: Privat)

Selv om Kimmi ikke selv har været ramt af den alvorlige sygdom, så er det alligevel noget, hun har prøvet at have tæt på sig.

- Jeg har folk omkring mig med kræft. Det er meget hårdt at være pårørende, fordi man kan ikke rigtig gøre noget. Jeg har følt mig magtesløs, for jeg ikke kunne gøre andet end bare at være der.

SE BILLEDERNE: Så meget har Camilla Framnes tabt sig

Håret vokser som ukrudt

Selv om den kommende unge mor har brugt lang tid på at få langt hår, så bliver det ikke svært for hende at sige farvel til lokkerne.

- Nej, det bliver ikke svært, tværtimod. Jeg får jo en dejlig følelse inden i, fordi jeg har hjulpet folk, som har brug for det. Og mit hår vokser jo ud igen, siger Kimmi, der dog har ét ønske.

- Jeg håber bare, at det når at vokse så hurtigt ud, at jeg kan donere igen næste år. Men det burde ikke være et problem, for det vokser som ukrudt, lyder det fra 'De unge mødre'-deltageren, der føder sit første barn i starten af det nye år.

Se flere billeder af den tidligere deltager i 'Danmarks næste topmodel' i galleriet over artiklen.

Som gravid kan man godt få nogle mærkelige spisevaner. Det har Kimmi også, hvilket du kan se i denne video.

 

 

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Tidligere topmodel kommer med i ‘De unge mødre’

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.