Ny sæson af '13 Reasons Why': Dét skal du se på Netflix - Her & Nu

Ny sæson af '13 Reasons Why': Dét skal du se på Netflix

Se her, hvad Realityportalen.dk foreslår, at du sætter dig foran skærmen og streamer på Netflix i denne uge!

Af Ritzau - 18. august 2019 kl. 09:58

Premiere

13 Reasons Why

13 Reasons Why. (Foto: Netflix)


Der er endnu mere på spil i den nye tredje sæson af ’13 Reasons Why’. Serien har været populær hos seerne, men også fået kritik for, at handlingen udspringer af et selvmord.
Dette har ledt til advarsler før afsnittene afspilles. Serien handler da også om dystre emner, men den taler også ind i aktuelle problemstillinger omkring især amerikanske high schools og de problematiske kulturer, som opstår, når unge mennesker bliver presset til det yderste.
LÆS OGSÅ: Sidste sæson af ‘Orange is the New Black’: Dét skal du se på Netflix
LÆS OGSÅ: Frankenstein og en polyamorøs komedie: Dét skal du se på Netflix
Hvad: Tredje sæson af dramaserien
Hvem: Dylan Minnette, Katherine Langford, Christian Navarro, Alisha Boe
Hvornår: 23. august
Hvor: Netflix

Bonusinfo:

– Serien bygger på bogen af samme navn skrevet af forfatteren Jay Asher.
– Serien er bl.a. produceret af skuespiller og sanger, Selena Gomez, som skulle have spillet Hannah.
– ’13 Reasons Why’ skulle oprindeligt have været lavet som film.
LÆS OGSÅ: Forsanger dømt for uagtsomt manddrab: Dét skal du se på Netflix

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor ‘De beskidte helte’ får et hvepsebo ud af en sofa, så der atter kan Netflix and chilles

LÆS OGSÅ: YEEES! Så er der mere ‘Stranger Things’: Dét skal du se på Netflix

Aktuel

Brooklyn Nine-Nine

Brooklyn Nine-Nine (Foto: Netflix)


Komikeren Andy Samberg startede sin karriere for alvor i det legendariske underholdningsprogram ‘Saturday Night Live’, som har født flere stjerner end noget andet tv-program. Samberg var en fast del af castet i syv år. Derudover er han medlem af den hylende morsomme musiktrio ‘The Lonely Island’, som har skabt flere virale hits.
I femte sæson af den prisbelønnede serie er Samberg og de andre betjente tilbage og klar til at gå i krig med mere politiarbejde på deres egen komiske facon.
LÆS OGSÅ: Politisk drama og Miley Cyrus: Dét skal du se på Netflix
LÆS OGSÅ: Cool, rapkæftet og afroamerikansk: Dét skal du se på Netflix

Kender du … ?

Suits

(Foto: USA Network)


Serien som gjorde Meghan, hertuginden af Sussex, berømt, mens hun stadig hed Meghan Markle, og rygterne begyndte at svirre om hendes og Prins Harrys spirende romance. Hertuginden forlod serien, da hendes forhold til Prins Harry blev en kendsgerning i medierne, men var med i seriens første syv sæsoner.
Netop de første syv sæsoner om livet i advokatfirmaet, hvor Mike Ross fra start af har måttet skjule sin manglende uddannelse, kan opleves netop nu.
LÆS OGSÅ: Sexterapi og glæden ved oprydning: Dét skal du se på Netflix
LÆS OGSÅ: Tyske børn forsvinder sporløst: Dét skal du se på Netflix

Nu på Netflix

– ‘American Horror Story’. Ottende sæson af den ekstremt uhyggelige horror-serie binder heksene fra sæson tre sammen med den onde magt fra 1. sæson.
– ‘Working Moms’. En let komedieserie om svære emner, som fødselsdepression, og hvordan man får det nye liv med baby og job til at gå op i en højere enhed
LÆS OGSÅ: Stærke kvinder og kriminaliserede stoffer: Dét skal du se på Netflix
LÆS OGSÅ: Zac Efron som seriemorderen Ted Bundy: Dét skal du se på Netflix