Ny pige i 'Love Island' går efter optaget fyr

En ny pige kommer ind i villaen, kort efter deltagerne har sagt farvel til Cindy.

I aftenens afsnit af 'Love Island' kommer der en ny pige ind, og der er ingen tvivl om, at hun kommer til at tage godt med drama med sig. 23-årige Isabella har nemlig set alle afsnittene af 'Love Island' hjemmefra, og hun har allerede set sig lun på en af villaens fyre.

- Jeg glæder mig til at møde dem alle sammen og se, hvordan de tager imod mig. Jeg glæder mig mest til at møde Nikolaj og også til at se pigerne og se, hvordan de tager imod mig, og hvad de er for nogle piger, fortæller Isabella til Realityportalen, kort før hun tjekker ind i villaen.

HAR I OGSÅ UNDRET JER? Derfor spiser de aldrig i 'Love Island'

Med egne ord er Isabella en frisk pige, der er lidt af en gøgler type, som har meget dårlig humor. Hun tror selv, hun kommer til at komme bedst ud af det med Julie og Ida, fordi de også virker til at være nogle sjove piger, ligesom hende selv, og hendes største konkurrent bliver uden tvivl Emilie - men kun fordi, hun har et godt øje til Nikolaj.

- Han er meget ærlig, han er følsom, han har ikke noget problem med at vise, hvad han føler og sige det, og det kan jeg godt lide. Det er selvfølgelig med Emilie, men hvis han kan det med hende, så kan han det nok også med andre, mener Isabella.

LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Så meget af brylluppet betaler TV3

Isabella adskiller sig fra de andre deltager i sin tro, hun er nemlig buddhist - eller såkaldt modebuddhist.

- Det er en selvudnævnt buddhist, forstået på den måde, at hvis man vil være rigtig buddhist, så skal man hen til et tempel i Thailand, og det har jeg ikke været. Men jeg har boet hos en buddhist i Sverige i fire uger i januar i år. Her fik jeg nogle værktøjer, som handler meget det med at hvile i sig selv og have styr på sine egne tanker, og så mediterer jeg rigtig meget, forklarer Isabella, som vil tage meditation og redskaber med ind i villaen.

Se præsentationen af Isabella herunder, og se med i aften kl. 22.00 på TV3.

LÆS OGSÅ:  Du kan stadig nå at være med i ‘Love Island’

SE VIDEOEN: Heidi slår den største skid under Nadia Shilas bryllup