Maja arbejder på McDonalds i Esbjerg. (Foto: Janus Nielsen)
Maja arbejder på McDonalds i Esbjerg. (Foto: Janus Nielsen)

Ny paradiso om sin barndom: Min far døde af en overdosis

19-årige Maja fra Varde kommer ikke just fra den klassiske kernefamilie.

Startcastet til 'Paradise Hotel' sæson 13 er netop blevet afsløret. En af dem er 19-årige Maja Bebe Larsen, som bor sammen med sin mor i Varde. Forholdet mellem mor og datter er rigtig godt, men Majas første tre år i livet var bestemt ikke helt nemme.

- Min far døde, da jeg var tre år af en overdosis. Jeg har derfor aldrig rigtig haft et forhold til ham, men jeg har fået lavet en tatovering til ham på mit ben, hvor der står: "The time we had wasn't nearly enough to pack in an entire lifetime of love", fortæller Maja og fortsætter:

- Det er ikke kun min far, der har været på stoffer i min familie, men det har været, da jeg var helt lille. Heldigvis er de kommet ud af det. Min mor tog også stoffer, indtil jeg blev født, men det har ikke været så meget, og det stoppede, så snart hun fik mig. Men det er da heldigt, jeg ikke har taget skade under graviditeten.

På grund af Majas oplevelser, tager hun selv helt afstand fra hash og stoffer, og hun ønsker heller ikke at omgås med folk, som gør det.

LÆS OGSÅ: 'Paradise’-Rikke: Jobbet er ingen hindring for børn

Min mor elsker 'Paradise'

For Maja føles det ikke helt unaturligt at være en del af startcastet på 'Paradise Hotel'. Det er nemlig et program, som hun altid har kunnet se sig i.

- 'Paradise' har altid været en drøm for mig, siden jeg startede med at se det i sæson fem eller seks. Og nu, hvor jeg er gammel nok til at deltage, var det bare med at slå til, siger den 19-årige blondine og tilføjer:

- Min mor synes især, det er mega fedt. Hun har set alle de danske, svenske og norske 'Paradise'-sæsoner, så hun er virkelig fan og elsker programmet. Hun blev også helt vild, da hun hørte, at jeg skulle være med.

Se billeder af Maja og tatoveringen øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: TV3 snød pressen: ‘Paradise’-vært gemt væk

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson afslører babyplaner

LÆS OGSÅ: TV3 afslører lidt om de nye ‘Paradise’-deltagere

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.