Ny kvindelig landmand: Jeg er færdig med fuck-boys

Maxine ved godt, hvem hun skal sortere fra i stakken af 31 breve.

Maxine på 26 år fik i aftenens afsnit af 'Landmand søger kærlighed' 31 breve fra håbefulde bejlere, men det er ikke alle, der kan slippe igennem nåleøjet hos den nye kvindelige landmand på TV 2, for der er især en type fyre, som Maxine er færdig med.

- Førhen havde jeg en tendens til at gå efter de her fuck-boys, der udviser, at de gerne vil mere, men i sidste ende ved de godt, at det vil de ikke. De lover mere, end de kan holde, fortæller Maxine til HER&NU.

LÆS OGSÅ: 'Landmand'-fyr er blevet far igen

Maxine havde derfor både sin bror Silas samt to veninder med sig i udskillelsen af fyre, så Maxine ikke fik valgt de forkerte typer igen.

- Dem er jeg desværre stødt på nogle gange. Jeg har været i nogle uheldige forhold, som jeg ikke vil ønske for nogen andre piger at være i, men det har jeg været, og det er jeg blevet klogere på, fortæller Maxine, der førhen er blevet såret rigtig meget, men det skal forhåbentlig være slut nu med den rigtig mand i 'Landmand søger kærlighed'.

Maxine ønsker ikke at gå i detaljer med, hvilke oplevelser hun har haft fra de tidligere forhold.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Mathilde åbner op: Det er enhver forælders mareridt

Ønsker en kernefamilie

Maxine lægger ikke skjul på, at hun drømmer om at have en kernefamilie, inden hun fylder 30, og det har da skræmt nogle fyre væk.

- Det skræmmer også folk væk, men hvis det skræmmer dem væk, så skulle de ikke have været der til at starte med, for så er vi ikke samme sted i livet. Jeg tænker ikke, det er en ulempe at sige det. Jeg tænker mere, at jeg ikke holder nogen for nar ved at sige det. Det værste, man kan gøre, er at holde nogen for nar, eller at en person vil mere end den anden, for så føler man sig presset til at gøre det eller til at komme ud af forholdet, fordi man ikke er samme sted, forklarer Maxine.

LÆS OGSÅ: Sarah Bro om nyt jobtilbud: Overvejer at droppe drømmeuddannelsen

Hvis der med en af fyrene i programmet er god kemi, og det hele kører, så vil Maxine gerne have børn inden for et års tid.

- Man skal jo lige lære hinanden at kende, og jeg skal være sikker på, at det er en god far, så hvis vi går fra hinanden, så er der en far til mine børn. Selvom man er skilsmissebarn, så bør forældrene sagtens kunne finde ud af det sammen, fortæller Maxine, der gerne vil have tre børn i alt.

LÆS OGSÅ: Paprika Steen opereret igen: Fandt ny tumor