Maria og sønnen Vincent (Foto: Krestine Havemann)
Maria og sønnen Vincent (Foto: Krestine Havemann)

Ny 'De unge mødre'-deltager blev gravid i 9. klasse på kristen efterskole

Maria måtte kæmpe med næb og klør, indtil sønnen Vincent kom til verden, ellers var han blevet tvangsfjernet få timer efter fødslen.

I den nye sæson af 'De unge mødre', som man kan se de første fire afsnit af på DPlay netop nu, kan man møde 18-årige Maria, som er mor til Vincent på halvandet år. Maria voksede op i en indremissionsk familie med en far, en mor og en storebror, som hun så meget op til. Da Maria var 13 år, blev hendes forældre dog skilt, og det betød, at Maria mistede noget af kontakten til faren, som flyttede langt væk.

LÆS OGSÅ: Simone forklarer: Derfor smed jeg p-pillerne og gik fra kæresten

I 9. klasse gik Maria på en kristen efterskole, hvor hun fik en tyrkisk kæreste og blev gravid efter få måneder. Hun troede dog ikke på, at hun var gravid til at starte med, fordi hun var på p-piller, men da hun var godt 8 uger henne, måtte hun se sandheden i øjnene.

- Jeg kørte med min volontør til sygehuset i Esbjerg for at få en tidligt scanning. Efter scanningen begyndte de tre sygeplejesker at "angribe" mig med, at jeg ikke kunne tillade mig at få et barn i det miljø, at jeg ikke kunne fungere som mor, og de sad og fortalte mig, hvordan en læge ville komme ind og tage min søn fra mig, uden jeg fik lov til at se ham, hvis jeg valgte at føde barnet, fortæller Maria til Realityportalen. Hun var dog ikke i tvivl om, hvorvidt hun skulle have barnet.

- Jeg overvejede på ingen måder en abort, jeg er ubeskrivelig meget imod abort - hvis man er voksen nok til at have sex, er man også voksen nok til at tage de konsekvenser, der følger med.

LÆS OGSÅ: Ung mor gennemfører sit første maraton: Jeg kastede op 5 gange

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan høre Simone fra 'De unge mødre' være i tvivl om, hvorvidt hun skal få en abort eller ej.

Kommunens ultimatum: Abort eller tvangsfjernelse

Efter sanningen på sygehuset sendte Esbjerg Sygehus ifølge Maria en underretning til Billund Kommune, som hun på det tidspunkt boede i, hvori der stod, at hun var gravid, og at de var meget bekymrede. Derfor blev hun indkaldt til en samtale på kommunen med sin socialrådgiver og en fra anbringelsesteamet.

- De sagde, at jeg enten valgte at få en abort, ellers skulle de nok sørge for, at barnet blev tvangsfjernet fra mig, så de fik en psykolog i gang med at tage tests på mig, og løbende fortalte psykologen, hvordan Billund Kommune ringede til ham og sagde, at han bare skulle vurdere mig ikke-egnet som mor, så barnet kunne komme hjem til faren. Efter forældrekompetence-testen blev lavet, og jeg blev erklæret ikke-egnet, fik vi kontakt til en af de førende psykologer, ham der laver de tests, og jeg jeg kom til Slagelse og fik lavet en test, hvor psykologen sagde, at det var de forkerte tests, Billund Kommunes psykolog havde brugt, fortæller Maria og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-babe afslører: Abort var årsag til brud

- Den 6. december sad min mor, min far, farens familie og jeg til en samtale på Billund Kommune, hvor de fortalte at Vincent skulle fjernes 6 timer efter fødslen og lavede en plan over, hvordan han skulle fjernes. Psykologen i Slagelse sagde, at jeg skulle skynde mig at flytte til Middelfart Kommune eller Korsør Kommune, så jeg havnede i Middelfart den 19. december. Den 20. december gik min mor og jeg ned på Middelfart Kommune og viste de gode papirer i sagen. Min socialrådgiver i Billund havde erkendt, at hun kun havde vist de dårlige papirer, og den 22. december fortalte de mig, at det ikke holdt nogen steder, det Billund havde lavet, og at jeg selvfølgelig skulle beholde Vincent, og den 17. januar fødte jeg Vincent.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne indtager ‘De unge mødre’

Vil hjælpe andre i samme situation

Oplevelsen i Middelfart Kommune gjorde, at Maria genfandt sin tillid til kommunen, og den dag i dag er hun slet ikke bange for at spørge om hjælp eller bede om råd og vejledningen fra kommunen. Den turbulente start på livet som mor er dog en af grundene til, at Maria har valgt at melde sig til programmet.

- Jeg valgte at være med i 'De unge mødre', fordi da jeg var så ung og gravid, havde jeg virkelig brug for nogen, der stod i samme situation, og jeg håber, at jeg bare kan hjælpe én i samme situation, fortæller Maria, som i dag er rundet de 18 år og nyder rollen som mor, selvom den kom noget tidligere, end hun havde regnet med.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha åbner op: Sådan var min seksuelle debut

- Vincent er den gladeste, nemmeste og mest tilfredse dreng, jeg længe har mødt, han ELSKER mennesker og dyr med hele sit hjerte.

Forholdet mellem Maria og Vincents far, som var jævnaldrende og også gik på efterskolen, gik i vasken, mens Maria var gravid, de nåede kun at være kærester i 4-5 måneder. Ifølge Maria havde han det svært til at begynde med, med at han skulle være far som 16-årig på grund af sin tyrkiske baggrund, fordi han frygtede at blive kigget skævt til. Vincent er for nylig begyndt at have kontakt til sin far, og selvom han stadig er ved at vænne sig til at være far, så er han der for sønnen, og det er det vigtigste, mener Maria.

LÆS OGSÅ: Sandra er ny i 'De unge mødre': Blev selv fjernet som 10-årig

Skal begynde på uddannelse

Udover at være mor, så lever Maria et almindeligt liv som 18-årig, hvor hun hygger sig med sine venner og veninder, går i skole og har drømme om fremtiden.

- Her indtil sommerferien har jeg gået på grundforløb 2 til social- og sundhedsassistent. Jeg fik dog ikke en elevplads, så jeg skulle finde nye veje, og det er også mere mig at komme i gang med noget andet, så efter sommerferien skal jeg i gang med en 3-årig HF, som jeg glæder mig helt vildt til, og så håber jeg, at jeg bliver mere afklaret med, hvad jeg gerne vil derefter, fortæller Maria

Man kan se mere til Maria og de andre unge mødre i den 28. sæson af 'De unge mødre' på DPlay nu eller til efteråret på Kanal4.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa afslører ny diagnose: Jeg er psykopat