Ny 'Big Brother'-deltager: Jeg skulle aldrig være med

Stod det til 23-årige Tania, så havde hun aldrig meldt sig til programmet. Men nu er der ingen vej tilbage.

Nedtællingen til 'Big Brother 2013' er i fuld gang - og heldigvis skal vi ikke vente ret meget længere. Mandag vågner det berømte 'Big Brother'-hus nemlig op og er klar til at møde de nye deltagere. En af de nye piger i huset er Tania - og hun er sikker på at blive et hit blandt seerne.

- Jeg kender ikke de andre deltagere endnu, men jeg ved, hvordan jeg selv kan kvaje mig. Jeg har altid fået at vide, at jeg burde være med i et eller andet reality-show, fordi jeg er så underholdende. Nu får vi at se, om det passer, siger hun til ekstrabladet.dk.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother 2013' bliver vanvittigt

Strøg gennem castingrunderne

Oprindeligt havde den 23-årige pige ingen planer om at skulle deltage i 'Big Brother', men en kammerat og et tabt væddemål ændrede de planer.

- Jeg tabte et væddemål til min bedste kammerat. Han syntes, vi skulle melde os - det ville jeg ikke. Så væddede vi, og jeg tabte. Han røg ud efter to castingrunder, mens jeg blev ved med at gå videre. Nu har jeg fået blod på tanden og glæder mig til, jeg skal derind, siger hun til ekstrabaldet.dk.

Hvis man tror, at en af betænkelighederne er at blive overvåget 24 timer i døgnet, så tager man grueligt fejl.

- Umiddelbart tror jeg ikke, at det vil røre mig at blive overvåget hele tiden. Vi vil sikkert være bevidste om, at kameraerne er der i starten, men så tror jeg, at man glemmer dem.

LÆS OGSÅ: Amanda: Jeg fortryder ingenting

Se med, når der er premiere på 'Big Brother 2013' mandag klokken 21:00 på kanal 5.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.