Numse-Rasmus laver sang om booty-kant

De færreste er i tvivl om, at Rasmus er en numseglad fyr. Og med 'Singleliv'-fyrens seneste projekt er al tvivl i hvert fald væk.

Om der er ved at komme en trend, hvor reality-stjernerne skal vise deres mere eller mindre musikalske talenter, er uvist. Men under alle omstændigheder går Numse-Rasmus i Gustavs fodspor - for han er nemlig i gang med at lave sin egen single.

- Jeg er i gang med at lave en single om big booty´s. Jeg vil gerne signalere, at jeg ikke er bange for at vise, at jeg tænder på kvinder med former, siger Numse-Rasmus til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'Singleliv'-Nicky har fundet drømmepigen

Den skal hitte på diskotekerne

Den numseglade fyr fra 'Singleliv' erkender, at han ikke kan synge, men alligevel er målet klart. Sangen om booty-kant skal brage igennem på diskotekerne rundt om i landet.

- Jeg ønsker at lave en single, der kan rykke på dansegulvene på Danmarks diskoteker. Tit og ofte bliver jeg spurgt, om jeg vil tjekke pigerne efter, om de har en god røv med bootykant, og derfor vil jeg også gerne lave den her sang til de danske kvinder med former, fortæller Rasmus og tilføjer:

- Kvinder med former skal ikke være flove over deres kroppe, og det er netop det budskab, som jeg gerne vil have frem.

Numse-Rasmus regner med, at hans single udkommer senere på året.

LÆS OGSÅ: 'Singleliv'-Jackie: Jeg skal se en fremtid i min fyr

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.