Numse-Rasmus dater 'Robinson'-babe

Der er amoriner i luften mellem 'Singleliv'-fyren og 'Robinson'-baben.

Rasmus Billing Birnbaum alias Numse-Rasmus har igennem flere sæsoner af 'Singleliv' jagtet kærligheden på tv, men det er endnu ikke lykkedes den 42-årige ungkarl at finde kvinden i sit liv. Nu lysner det dog lidt for den inkarnerede singlefyr med hang til store numser.

Onsdag var han nemlig på date med Aliza Nowak, som deltager i 'Robinson Ekspeditionen', og det var ifølge Rasmus en succes.

- Vi er begge enige om, at vi skal ses igen, og vi er glade for hinanden. Men vi er også enige om, at vi tager en dag ad gangen. Men vi snakker godt sammen og nyder hinandens selskab, lyder det optimistisk fra Numse-Rasmus, og han fortsætter.

- Jeg synes, Aliza er en dejlige pige med en varm personlighed, som jeg godt kan lide. Vi griner sammen, og jeg er meget glad for hende. Vi taler i telefon hver dag sammen, og så må vi se, hvad fremtiden bringer os.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Numse-Rasmus har meldt sig til 'Paradise Hotel' 

Aliza: Vi svinger godt sammen

.

Rasmus har svært ved at skjule sin begejstring for 'Robinson'-baben, selvom han ikke vil kommentere på, om han kunne se de to som kærester. Det vil Aliza heller ikke sige noget om, og selvom hun måske ikke er helt så entusiastisk som Rasmus, så synes hun også, at daten gik godt.

Altiza (Foto: TV3)
Altiza (Foto: TV3)

- Vi svinger godt sammen, griner sammen og slapper af i hinandens selskab. Lige nu har vi et venskab og tager én dag ad gangen, fortæller Aliza.

Aliza og Numse-Rasmus mødte hinanden til reality-støtteshowet for kræftramte børn, som Rasmus stod for at arrangere, i sidste uge. Her svingede de godt sammen, og de fortsatte med at snakke sammen bagefter, og Numse-Rasmus endte med at invitere Aliza ud.

LÆS OGSÅ: CHOK: Numse-Rasmus afviser kys fra hot date

Rasmus ville ikke klare sig i 'Robinson'

Aliza havde hørt om Numse-Rasmus forinden, men hun har ikke selv set 'Singleliv', så hun havde ikke noget indtryk af, hvordan han var som person, men hun synes, han er et godt menneske med hjertet på rette sted.  Til gengæld erkender hun, at Rasmus nok ikke ville passe ind i 'Robinson Ekspeditionen'.

- Hvis der havde været et uendeligt antal af cremesnitter (Numse-Rasmus' yndlingskage, red.), så ja helt klart, siger hun med et grin og tilføjer:

- Som par ville han klarer sig bedre.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus: Jeg er ikke en klam liderlig satan

Numse-Rasmus: Aliza skal fedes op

Netop kagen er noget af det, der kan ende med at mangle i et potentielt parforhold. Numse-Rasmus har ikke fået sit kælenavn for sjov, og han må da også indrømme, at den veldrejede Aliza ikke helt har den figur, han normalt eftersøger hos en kvinde.

- Aliza har en dejlig numse, en numse der er ikke så stor, som dem jeg jeg plejer at jagte, men der er så meget lækkerhed og skønhed over Aliza, som er dejligt og skønt, og så kan jeg altid købe en masse Dancake eller roulade-kager til hende, slutter han.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus vil date Linse: Dejligt med et ordentligt yver

Det bliver spændende at se, om vi har et nyt reality-par på vej. Hvad mener I, er Numse-Rasmus og Aliza det perfekte par?

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.