Amalies mor lukker røven på janterytterne

Til maj udkommer bogen om Amalie, som er skrevet af Charlotte Lytton Kejser og Thomas Wivel, og er den nøgne sandhed om Amalie og hendes mor.

Under reality-succesen ’Amalies Verden’ besluttede Amalies mor, Charlotte Lytton Kejser, sig for at skrive en bog om Amalies liv sammen med komikeren Thomas Wivel.

Det har ikke været en let kamp for mor Lotte, men nu er bogen langt om længe på udgivelsesstadiet, og det glæder den nyslåede forfatter.

- Jeg er så glad for, at bogen nu er færdig, og jeg må sige, at jeg fælder en tåre, når jeg læser min egen bog. Sikke en rejse, siger Lotte til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Charlotte Kejser udgiver bog: Her er sandheden om Amalies liv

Tættere på end nogensinde før

'Amalies bog - Scenen er din' udkommer i starten af maj, og her kommer man meget tættere på Amalie og hendes mor, end tv nogensinde har været.

- 'Amalies Verden' viser måske 10 procent af, hvad vi er, og derfor var bogen 'Scenen er din' - Amalies Bog en dejlig lettelse. At fortælle om de dybere ting - ikke mindst vores liv inden tv og inden kendislivet. Jeg får også lukket røven på janterytterne og smagsdommerne i bogen - og Jesus det var en god ting. Jeg er meget tilfreds med min bog, alene fordi den er ægte. 
Jeg har skrevet den med hjertet i hånden, og så kan jeg ikke gøre så meget andet, siger hun med stolthed i stemmen.

LÆS OGSÅ: Amalie bombarderes med historier

Afklædte på forsiden

Amalies bog fortæller den nøgne sandhed om Amalie og hendes mor. Nøgenhed er også temaet på forsiden af bogens cover, hvor mor og datter ude tøj på.

- Det er et fantastisk billede. Vi er meget tilfredse med det. Nu er vi jo ikke nøgne fra top til tå med bryster og numser over det hele. Det er ikke den slags nøgenhed - kun lidt, fortæller hun og fortsætter:

- Vi er jo på en måde klædt af til skindet i bogen. Det er den nøgne sandhed om os, og det var netop det fotografen gerne ville vise med et billede af Amalie og jeg uden tøj på. For mig handler det her også om at være nøgen i sin skildring af vores liv. Det tv ikke kan vise, men ord der altid vil være der og som er ærligt og ægte og rørende, siger Charlotte Lytton Kejser.

LÆS OGSÅ: Amalie: Jeg har så mange drømme

Jeg er forberedt på kritikken

Selvom Lotte glæder sig til udgivelsen af sin bog i maj, har hun allerede forberedt sig på den kritik, der måtte komme i medierne.

Glæd dig til flere saftige historier, når bogen om Amalie og mor udkommer til maj. Foto: TV3/Anders Wichstrøm
Glæd dig til flere saftige historier, når bogen om Amalie og mor udkommer til maj. Foto: TV3/Anders Wichstrøm

- Kritik kommer der helt sikkert, og det er kun godt for salget. Men i bogen kommer hele historien, og det var vigtigt for mig at komme hele vejen rundt om os. Jeg glæder mig til, at bogen udkommer, og selvom jeg sikkert bliver kritiseret for den, og bliver kørt over af de sædvanlige smagsdommere, så er jeg stolt af mig selv. Det har jo taget noget tid at komme i mål - men jeg gjorde det, fastslår hun henrykt.

Bogen er færdig og udgivet, og målet er dermed nået for Charlotte. Hun erkender dog, at arbejdet med bogen været en lang og hård kamp.

LÆS OGSÅ: Charlotte Kejser udgiver bog: Her er sandheden om Amalies liv

Bogen var en personlig rejse

For Amalies mor har bogen ikke blot været en kamp – det har også været på en personlig rejse fyldt med minder og tanker.

- Undervejs i bog processen har jeg været igennem en personlig rejse: Fra min egen opvækst, Amalies fødsel, til nu. Undervejs stødte jeg på minder - gode, som mindre gode - der ofte fik mig i knæ, imens jeg skrev på bogen. Jeg kunne sidde i mørket i stuen og tudbrøle - kun mig og bogen, og bare tænke tanker på mit liv. Pille mig selv i navlen og tude lidt mere, fortæller Charlotte.

LÆS OGSÅ: Amalie: Jeg har så mange drømme

Nervøs for Amalies reaktion

Siden Charlotte begyndte på ’Bogen om Amalie – scenen er din’, har hun gjort sig mange overvejelser om, hvor meget af den nøgne sandhed om Amalie, der skulle med i bogen.

Lottes største bekymring med bogen er, at hendes børn skal blive kede af det - men indtil videre tyder intet på, at det skulle ske. FOTO: Birger Storm / TV3
Lottes største bekymring med bogen er, at hendes børn skal blive kede af det - men indtil videre tyder intet på, at det skulle ske. FOTO: Birger Storm / TV3

- Skulle jeg nu gå så langt i bogen, at mine børn ville undre sig eller blive kede af det, eller skulle jeg skrive, hvad hjertet var fuldt af. Mine bekymringer gik primært på, om Amalie ville blive ked af det. Der er jo ikke noget i bogen Amalie ikke allerede ved, men det kan være, at mine fortolkninger kan være smertefulde for hende - eller også har jeg slet ingen grund til bekymring.

Indtil nu har ingen udover forlaget læst hele Lottes bog, men den stolte mor har læst brudstykker for sin datter.

- Jeg har læst godnathistorie for Amalie fra bogen. Hun var henrykt og rørt på samme tid, fortæller Charlotte.

LÆS OGSÅ: Amalie griner hele vejen til banken

Læs mere om bogen om Amalie og hendes mor, og forudbestil den her.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.