Nu sker det vist! Khloé klar med stor afsløring

Familie og venner jubler og tørrer glædestårer væk fra øjnene, da Khloé deler en glædelig nyhed.

Det har været en offentlig hemmelighed i flere måneder - hvis man skal tro de amerikanske sladdermedier - at både Khloé Kardashian og Kylie Jenner er gravide og bliver mødre for første gang i det nye år. Indtil videre har realitystjernerne dog forholdt sig tavse, men meget tyder på, at det snart ændrer sig.

Det gætter flere medier - blandt andet Daily Mail og US Weekly - i hvert fald på, efter tv-stationen E! Entertainment netop har udgivet en trailer for den kommende omgang af 'Keeping Up With the Kardashians', der har premiere på amerikansk tv den 7. januar.

I klippet ser man, hvordan en masse familie og venner er samlet, mens der bliver offentliggjort en nyhed, der først får overraskelse og siden glæde frem hos folk.

LÆS OGSÅ: Åh, åh! Har Kris Jenner lige bekræftet Kylie og Khloés graviditeter?

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvorfor Irina Olsen er stor fan af 'Keeping Up With the Kardashians'-familien.

LÆS OGSÅ: Kylie Jenner er helt nede: Hader graviditet og frygter mor-rollen

- Vidste du det ikke? spørger Kim Kardashian efterfølgende mor Kris, der fortæller, at hun ikke var klar over det, mens hun tørrer glædestårer væk fra øjnene.

Også Kourtney Kardashian er tydeligt glad og chokeret over beskeden, og hun udbryder: "Oh my God", mens Khloé modtager kærlige kram fra veninderne Malika og Khadijah Haqq.

Kylie Jenner er ikke til at se under de festlige begivenheder, og spørgsmålet er så, hvordan det kan være? Måske hun selv gemmer på en lille hemmelighed, der ikke helt er så hemmelig længere.

Seerne får godt nok ikke at vide, hvad den glædelige nyhed er, men det er langt fra utænkeligt, at det er graviditeten, som Khloé Kardashian afslører. Vi må dog formentlig vente indtil 7. januar med at se, om det er sandt.

Du kan se klippet i videoen over artiklen og selv vurdere, hvad der får glæden frem hos gæsterne. Offentliggørelsen sker efter cirka 52 sekunder. 

LÆS OGSÅ: Kris Jenners planer afsløret: Sådan vil hun udnytte datterens graviditet

LÆS OGSÅ: Stort drama i Kardashian-familien: Kourtney forrådt af Kris

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian fyrer assistenten: Du er blevet for kendt