Nikolaj og Anne tager næste skridt i forholdet

Nikolaj og Anne tager det første store skridt i forholdet.

Nikolaj Hvidman og Anne Plejdrup fandt kærligheden til hinanden på 'Paradise Hotel'. Siden har de hængt sammen, og selvom de har oplevet meget sammen, så slår næste skridt i livet det hele.

Efter en længere rejse har parret besluttet at få den første fælles base.

- Det var meningen, vi ville rejse i længere tid. Et godt stykke tid. Men vi fandt hurtigt ud af begge to, at vi har brug for en base. Jeg har rejst de sidste 5-6 år som guide, så jeg har ikke rigtig haft en base, og det har jeg brug for, fortæller Nikolaj til Realityportalen til bogreceptionen på Anne og Nadjas nye bog 'Homies'.

LÆS OGSÅ: Nynne afslører: Dater reality-deltager

Parret flytter inden længe i rækkehus sammen i Aalborg.

- Vi vælger Aalborg, fordi jeg er fra Aalborg. Og så får man bare en størrelse bolig i Aalborg, som man ikke får herovre (i København red.). Man kan få et toilet i København, griner Nikolaj og tilføjer.

- Det lyder voksent. Men det er ikke bare et rækkehus og en have. Det er en kombi af et rækkehus og en lejlighed. Det er lækkert, og det er dejligt. Tror jeg. Vi er ikke flyttet ind endnu. Vi får nøglerne i morgen, fortæller Nikolaj.

LÆS OGSÅ: Fie Laursens nye look: Har fjernet alt filler

Ingen planer om børn og bryllup

Selvom parret nu har taget første store skridt, så er der ingen planer om børn og bryllup.

- Det, der er størst sandsynlighed for, er, at Anne får en hund. Det er hendes største ønske. Om otte dage har hun fødselsdag, og hun er ret sikker på, hun får en hund. Det gør hun ikke, og hun bliver så skuffet, afslører Nikolaj.

LÆS OGSÅ: Teresa afslører: Stadig sammen med Teitur

Ifølge Nikolaj er de rigeligt voksne allerede.

- Det er voksent nok, at vi får vores første rigtige sted sammen. Indtil videre har vi boet i min lejlighed. Nu bliver det vores, og det har vi brug for, slutter han.

LÆS OGSÅ: Populær julekalender genopstår