Nikolaj er rejst fra Anne: Nu kommer han med ærlig udmelding

Det er en udfordring for 'Paradise'-parret, at de nu skal undvære hinanden i flere uger, men Nikolaj mener også, at der er noget positivt ved adskillelsen.

Det var hårdt for Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman, da de tidligere på ugen skulle tage afsked med hinanden. 'Paradise'-hunken er nemlig rejst til Mallorca, hvor han skal tilbringe lidt over en måned af sin sommer, da han har et job som destinationschef hos DUF-Rejser og Uptours, der begge arrangerer ungdomsrejser.

LÆS OGSÅ: Pitzner afslører stor nyhed

Selvom han er vild med jobbet, så har han det ikke godt med udsigten til at se så lidt til sin kæreste de næste uger.

- Uha, det bliver selvfølgelig rigtig træls. Jeg kommer til at savne hende helt vildt. Vi er jo vant til at være rigtig meget sammen, og vi elsker bare at være omkring hinanden hele tiden, så det bliver selvfølgelig træls. Men vi kommer til at snakke sammen hver dag, så det skal nok gå, siger han til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Ditte Julie er igen single

Han tilføjer:

- Det er også sundt at være væk fra hinanden en gang imellem, så man virkelig kommer til at savne hinanden.

Artiklen fortsættes under billedet... 

'Paradise'-fest

I første omgang skal parret være væk fra hinanden i to uger, hvorefter Nikolaj rejser hjem og har en lille uges pause i Danmark. Så skal han igen afsted, og efter to uger kommer Anne P og en stor flok paradisoer til Mallorca og fester med ham.

Nikolaj håber på, at Anne kan komme ned og besøge ham mere end én gang, og heldigvis er der noget godt at se frem til på den anden side af sommeren.

- Jeg elsker den pige og glæder mig så meget til at flytte til København, så vi kan ses, når vi har lyst og ikke er begrænset af transporten mellem Aalborg og København.

LÆS OGSÅ: Uhh: Nynne taler ud om graviditet

Udover at Anne P mangler, så er paradisoen ellers landet trygt og godt og er nu helt klar på et eventyr i det festlige Magaluf.

- Det er fedt at være landet på Mallorca igen. Jeg er i gang med at fikse alt hernede til, at mine guider snart kommer, og vores gæster kommer om en uges tid. Jeg er chefen hernede i år, så det er lidt nogle andre opgaver, jeg står overfor, og det er super spændende. Jeg glæder mig til, at det går løs, lyder det fra Nikolaj.

LÆS OGSÅ: Efter flere forhold: Nu er der igen nyt hos Rachel