(Foto: TV3)
(Foto: TV3)

Nikita Klæstrup afviser: Deltager ikke i 'Paradise Hotel'

Det passer ikke helt, at Nikita Klæstrup skal være deltager i det kommende sæson af TV3-programmet.

I går kunne Ekstra Bladet afsløre, at Nikita Klæstrup checker ind på 'Paradise Hotel' i den kommende sæson. På sin blog afviser hun dog selv, at hun er med som deltager i reality-programmet, og det uddyber hun over for Realityportalen.dk.

- Jeg har jo slet ikke tid til at rive så lang tid ud af kalenderen - slet ikke midt i en eksamensperiode. Men jeg checker ind i en kort periode for at skabe lidt drama. Jeg ved ikke om det var TV3's plan med det, men det var i hvert fald min, siger hun til Realityportalen.dk.

- Men det var en god oplevelse. Det var i hvert fald rigtigt sjovt at være med, selv om jeg lige skulle vænne mig til, at der var kameraer over alt. Nu håber jeg bare, at de folk, der klipper det sammen, er til at stole på, men det er jeg blevet lovet, at de er, så det går nok, griner hun.

Den kommende sæson af 'Paradise Hotel' bliver sendt på TV3 i starten af foråret.

Se billederne fra Reality Awards, hvor Nikiti Klæstrup kyssede med Oliver Bjerrehuus, i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: Danmarks mest googlede kvinde er ny deltager i ‘Paradise Hotel’

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-par er gået fra hinanden

LÆS OGSÅ: SMUGKIG: ‘Paradise Hotel’ bliver vildere end nogensinde før

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.