Nicki slår igennem som sanger

Drømmen om at leve af at lave musik har altid været der for Nicki, og nu ser det ud til at blive en realitet.

Siden vi begyndte at følge den unge far og sønnen Lucas i det populære program 'De unge mødre', har der ikke været nogen tvivl om, at næstefter rollen som far, så er det sangkarrieren, der topper. Og nu er der for alvor kommet gang i musikkarrieren.

- Jeg kommer ud med en plade her i dette år, som kommer til at hedde 'Nicki Feldt og Oneal'. Min kammerat og jeg har lavet gruppen sammen og starter med at spille rundt om i landet om et par måneder, fortæller en glad Nicki Feldt til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre' er tilbage

Vil væk fra 'De unge mødre'

Nicki er både far og musiker (Foto: Puma Studios)
Nicki er både far og musiker (Foto: Puma Studios)

Mange vil sikkert forbinde Nicki med 'De unge mødre', hvor han troligt spillede guitar for sin dejlige søn. Men det er et billede, som den unge far vil ændre, og derfor arbejder han hårdt på at finde det helt rigtige kunstnernavn i forbindelse med udgivelsen af sin plade.

- Jeg har tænkt mig at lave et andet kunstnernavn for at undgå 'De unge mødre'. Jeg vil gerne have, at folk ser mig for mit musik i stedet for programmet, forklarer han.

Selvom han gerne vil undgå at blive forbundet med 'De unge mødre', så er han ikke i tvivl om, at sangen, der er dedikeret til sønnen Lucas, er favoritten.

- Pladen er fuld af gode numre. Jeg har en speciel følelse til alle numrene, fordi de netop er skrevet over mine følelser. Den sang, som betyder mest for mig er 'Min Dreng', for den handler om min søn, der betyder alt for mig.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse vender tilbage i 'De unge mødre'

En stor drøm

Til trods for at Nicki er far på mere eller mindre fuld tid, så har han altid drømt om at slå igennem som musiker.

- Det er rigtig stort for mig at få en plade ud. Det er min helt store drøm, og jeg elsker musik og at dele mine følelser til andre igennem musikken, slår han fast.

Den endelige dato for, hvornår Nickis plade kan købes i butikkerne, vides endnu ikke.

LÆS OGSÅ: Hannah har forladt Skive Kommune

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.