Ni-årige Barbie bruger årligt 40.000 kroner på skønhedskonkurrencer

På to år har engelske Barbie vundet 30 skønhedskonkurrencer.

Skønhedskonkurrencer har fyldt den ni-årige Barbie Loveridges liv de seneste to år. Det har givet hende 30 sejre og kostet 80.000 kroner. Hendes mor 29-årige Samantha Pavey støtter hende.

- Hun elsker det, og jeg elsker det. Vi er blevet grebet af det siden første gang, fortæller Samantha til Mirror og fortsætter:

-Vi tager til konkurrencerne cirka en gang om måneden nu, men på et tidspunkt var det engang om ugen.

Samantha forsikrer dog, at det kun er på scenen, at Barbie har spraytan, hår-og øjenvippeextensions og falske negle. Resten af tiden er hun en helt almindelig niårig-skolepige.

LÆS OGSÅ: Fra skøjteprinsesse til junglens sejeste diva

Det er Barbies valg

Man hører ofte om forældre, der presser deres børn til at gå til skønhedskonkurrencer. Samantha fortæller dog, at det fuldt ud er Barbies valg.

- Det er Barbie, der presser på - ikke mig. Og det er hende, der vælger sit look og outfit. Jeg vil aldrig give hende noget på, som hun ikke føler sig tilpas i, forklarer Samantha og fortsætter:

- Hun elsker at blive gjort klar. Så ordner hun selv noget af makeuppen og fortæller mig, hvordan jeg skal ordne resten.

Barbie afslutter også selv:

- Jeg elsker at være på scenen. Jeg elsker at have nye outfits og kjoler på, og så elsker jeg at få nye kroner.

Se videoen med Barbie og Samantha nedenfor:

https://www.youtube.com/watch?v=-p4n7pg9_xA

LÆS OGSÅ: VILDT: Nu kan du få paryk til missen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.