'Paradise'-Nathja er hjerteløs

Nathja slap for det sorte hjerte i aftenens afsnit af 'Paradise Hotel', men får det mon konsekvenser for den vellidte pige?

Nathja, Malene, Nichlas, Martin og Jack fik tirsdag tildelt et sort hjerte hver, og det kunne umuligt betyde noget positivt. I går skulle de fem parter afgøre, hvem der skulle slippe fri fra det onde hjerte. Nathja fik flest stemmer og slap dermed af med det sorte hjerte. Men selv om hun var glad, så var det ikke uden forbehold.

- Jeg er rigtig nervøs for, om det måske vil have konsekvenser for, om jeg skal forlade hotellet, for det er jo aldrig godt ikke at have noget hjerte, for så dør man jo, siger Nathja til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Jeanette og Julian er sammen igen

Gode drenge bag sig

Alle fem skulle de vælge den person, som, de syntes, havde fortjent at komme af med det sorte hjerte. At valget faldt på Nathja skyldes fyrenes opbakning, som hun er glad for.

Det blev mig, fordi jeg var super heldig at have nogle gode drenge bag mig. Martin havde jeg reddet mange gange inde på hotellet, mens Jack og jeg havde kørt lidt frem og tilbage, men havde valgt at stole på hinanden, forklarer hun og fortsætter:

- Og Nichlas var jo min skønne flirt, og som jeg så det, så var vi begyndt at holde meget af hinanden. Derudover havde vi en aftale om at hjælpe hinanden.

LÆS OGSÅ: Hævneren indtager Pandoras

Stolede ikke på Kasper

Mandag blev der vendt godt og grundigt om på parfordelingen, og det betyder, at Nathja og Kasper nu danner par. Kombinationen af de to gjorde det endnu vigtigere for Nathja at slippe af med det sorte hjerte.

- De overvejelser, som jeg gjorde mig, var, at jeg nu var partner med Kasper, som jeg havde diskuteret helt sindssygt med aftenen inden. Jeg stolede ikke på Kasper, for jeg vidste, at han til hver en tid vil vælge Malene frem for mig, fortæller Nathja.

Netop Kaspers gamle partner, Malene, havde også et sort hjerte, men det formåede hun, som bekendt, ikke at slippe af med.

- Malene syntes nok, at det var lidt unfair, at stemmerne blev fordelt, som de gjorde. Men jeg synes, at hun tog det pænt, og jeg lovede Malene, at jeg vil gøre alt for at hjælpe hende, hvis jeg altså ikke bliver smidt ud på grund af hjertemangel.

LÆS OGSÅ: Sandra: Solo-date var underholdende!

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.