Natascha Linea, Lia og Novah (Foto: Privat)
Natascha Linea, Lia og Novah (Foto: Privat)

Natascha Lineas søn indlagt

'De unge mødre'-deltageren søn har været syg i de seneste måneder, og det resulterede i går aftes i en indlæggelse.

Den seneste tid har ikke været sjov for 'De unge mødre'-deltageren Natascha Linea Kaup og sønnen Novah, der næste måned fylder ét år. Den lille dreng har nemlig været syg i de seneste måneder, og i går aftes resulterede det i en indlæggelse.

- Han havde næsten ikke spist eller drukket i to døgn, og han var generelt bare rigtig døsig. Han har influenza og har været ramt i omkring to måneder. Det har bestemt ikke været sjovt at se ham syg i så lang tid, fortæller Natascha Linea til Realityportalen.dk.

Flere gange har hun været med sønnen til lægen, og i går tog hun ham så med på hospitalet. Her valgte de at indlægge ham, og 'De unge mødre'-deltageren ved endnu ikke, hvornår hun får lov til at komme hjem med sønnen igen.

- Han har lige haft PEP-maske på og skal have noget medicin her klokken 12, og så kommer børnelægen og kigger til ham klokken 15. Og så må vi se, hvad han siger der, siger hun.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Derfor vil jeg ikke vaccinere Novah

Står fast på vaccinationsbeslutning

Natascha Linea har den seneste uge fået stor kritik, efter hun i 'De unge mødre' stod frem og fortalte, at hun havde valgt, at sønnen Novah ikke skulle vaccineres. Og sygdomsforløbet har ikke ændret på den beslutning.

- Nej, han skal stadig ikke vaccineres. Det ændrer ingenting, at han er syg nu, da det er en slem omgang influenza, han har, og det vaccinerer man jo ikke imod, siger den unge mor.

Hun giver ikke meget for den store kritik, som hun er blevet udsat for. Hun mener, at folk i stedet bør sætte sig bedre ind i, hvad en vaccination indebærer.

- Folk er bare uvidende og ved ikke, hvilken væske de propper deres børn med. Mange folk har ikke sat sig ind i, hvad de forskellige vacciner indeholder, og de stoler blindt på lægerne og vaccinerer uden at stille spørgsmål.

- Jeg mener, at man burde sætte sig bedre ind i de risici, der er ved at vaccinere - og selvfølgelig også ved ikke af vaccinere. Dermed kan man tage et oplyst valg om, hvad man ønsker at udsætte sit barn for.

I klippet herunder kan du høre Natascha Linea fortælle mere om, hvorfor hun ikke vil vaccinere sønnen, inden du kan se et helt nyt afsnit af 'De unge mødre' i aften klokken 20:00 på Kanal 4 eller DPlay.

LÆS OGSÅ: Ingen tvivl hos Natascha Linea trods faderskabstest: Han er faren!

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.