Natascha Linea fyret fra praktikpladsen efter få dage

Natascha Linea blev ramt af sygdom i sidste uge, og det kostede hende desværre praktikpladsen i Rema 1000.

Praktikpladsen hos Rema 1000 holdt ikke længe for Natascha Linea, efter hun fredag i sidste uge blev fyret, selv om hun var startet mandagen forinden. 'De unge mødre'-stjernen blev syg om onsdagen, hvilket hun informerede butikken om.

Det var da heller ikke noget problem, men da hun stadig ikke var rask fredag og ikke mødte op på arbejdet, valgte Rema 1000 at fyre hende. Det hele er det én stor misforståelse, slår Natascha Linea fast.

- Jeg kontaktede butikken fredag morgen for at fortælle, at jeg var syg, men telefonen ringede ikke op. Den gik direkte på voicemail, så der kan være sket en teknisk fejl, hvor mit opkald ikke gik igennem, fortæller hun til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea drømmer om nye tænder: Staten vil ikke betale

Faldt i søvn

Natascha Linea forsøgte flere gange at ringe til butikken, men til sidste måtte hun overgive sig til trætheden og lægge sig til at sove, fordi hun ikke havde fået meget søvn natten forinden på grund af sygdommen.

Derfor står den unge mor igen uden noget at lave, men hun giver ikke op af den grund. Hun tror på, at hun nok skal finde et godt match på et tidspunkt.

- Rema 1000 er sikkert en godt sted at arbejde, men det er ikke lige noget for mig. Lige nu skal jeg bare gå hjemme, indtil jeg finder en ny praktikplads, som er mere samarbejdsvillig, slår Natascha Linea fast.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Jeg ER en god mor

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.