Foto: Kanal 4
Foto: Kanal 4

Natascha Linea drømmer om nye tænder: Staten vil ikke betale

Den unge mor drømmer om at få lavet sine tænder, som er blevet ødelagt af astmamedicin.

Da Natascha Linea første gang tonede frem på skærmen i 'De unge mødre', fik hun flere kritiske spørgsmål, fordi hun manglede en fortand. Den manglende fortand skyldtes, at hun som lille havde været indblandet i en færdselsulykke, hvor hun mistede tanden.

Selvom den unge mor i en årrække har levet uden sin fortand, så drømmer hun om at få den lavet, fortæller hun på sin blog. Men der er ingen dato for, hvornår tanden bliver lavet, for det er ikke kun fortanden, der skal ordnes.

- Jeg skal have revet 10 tænder ud og få sat nogle nye, flotte proteser i, men inden jeg skal have sat nye proteser i, skal jeg have lavet de huller, jeg har i de andre tænder, have dem renset og slebet, og så skal de gamle sølvplomber erstattes af de nye plomber, som er hvide og ikke ses så meget, skriver Natascha Linea på bloggen.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Jeg er en god mor

"Staten mener, det er selvforskyldt"

Natascha drømmer om a t få lavet sine tænder. (Foto: Kanal 4)
Natascha drømmer om a t få lavet sine tænder. (Foto: Kanal 4)

Natascha Linea blev født med asmatiskbronkittis, og derfor var hun som spæd indlagt, fordi hun havde problemer med vejrtrækningen. I dag føler Natascha Linea selv, at hun er vokset fra sin astma, da hun kun tager astmamedicin efter behov cirka to gange om året. Det er ikke den samme type medicin, som hun fik som lille, og derfor har hun flere gange forsøgt at få hjælp til at få ordnet sine tænder.

- Jeg har fået afslag fra staten mange gange, fordi de mener, det er min egen skyld. De vil kun lave min fortand, jeg mangler. Grunden til, de ikke vil lave de andre, er, at de mener, det var frivilligt, mine forældre og jeg tog astmamedicinen, som har ødelagt dem, siger Natascha Linea til Realityportalen.dk.

Fordi Natascha Lineas astma var så alvorlig, som den var, havde forældrene ikke andet valg end give deres datter den effektive, men også hårde medicin som barn.

LÆS OGSÅ: Derfor stopper Natascha Linea i 'De unge mødre'

Har lært at leve med det

Som barn har Natascha Linea aldrig oplevet at blive mobbet med sine tænder, og derfor har hun lært at leve med dem, skriver hun på sin blog. Alligevel er den unge mor ikke i tvivl om, at det vil have stor betydning at få dem lavet.

- Jeg ved, at den dag, jeg får mine tænder lavet, bliver jeg en helt ny person med meget mere kærlighed til mig selv, skriver hun på sin blog.

Natascha Linea tror, det vil koste 10-20.000 kroner at udbedre skaderne på tænderne, hvis ikke mere, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Det var ikke terror

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.