Natascha Linea og Bent har sammen datteren Lia. Foto: Janus Nielsen / Kanal 4
Natascha Linea og Bent har sammen datteren Lia. Foto: Janus Nielsen / Kanal 4

Natascha Linea: Derfor vil jeg kun have et langdistanceforhold nu

'De unge mødre'-deltageren er blevet kærester med en fyr, der bor langt fra hende.

Natascha Linea Kaup, 22, afslørede tidligere på måneden over for Realityportalen.dk, at hun i øjeblikket svæver på en lyserød sky, fordi hun har fundet sig en kæreste – en 33-årig alenefar til fire fra Sønderjylland, der i den grad gør hende lykkelig. Afstanden mellem kæresten og den unge mor, der bor i Gedser, er dog stor, men det gør dem ikke noget lige nu.

LÆS OGSÅ: Natascha Lineas kæreste taler ud: Derfor faldt jeg for hende

- Det er da lidt spændende at have et langdistanceforhold. Vi er blevet enige om, at vi tager ét skridt ad gangen, og så ser vi, hvordan det udvikler sig. Men jeg er ikke afvisende over for at flytte tættere på hende i fremtiden, ligesom hun har sagt det samme til mig. Så det kan være, vi mødes på midten, men nu må vi se, fortalte hendes nye kæreste for nylig til Realityportalen.dk.

Natascha Linea åbner på sin blog op for de tanker, hun har gjort sig omkring et langdistanceforhold. Her fortæller hun, at hun faktisk slet ikke har tid til andet.

-  For mange ville det nok være en belastning og en kæmpe byrde for deres forhold, men for os fungerer det indtil videre faktisk super godt. Jeg har personligt ikke tid til at have en kæreste, som jeg også skulle huske at besøge midt i min hverdag med børnene, skolen, min bog samt min blog, skriver hun og fortæller, at kæresten har det på helt samme måde.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea tilbage i kommunens søgelys

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se et tilbageblik på Natascha Lineas mange sjove projekter:

LÆS OGSÅ: Nægtede at vaccinere sønnen: Nu har Natascha Linea truffet stor beslutning

Lever i nuet

Natascha Linea indrømmer, at det på sigt nok ikke er optimalt for dem at bo langt fra hinanden. Hun slår dog fast, at det ikke er noget, hun vil bruge tid på at bekymre sig om endnu.

- Som I ved, vil jeg ikke planlægge en masse ud i fremtiden. Jeg vil hellere nyde nuet og være lykkelig sammen med mine børn og en mand, jeg elsker, og som jeg sagtens kunne se mig sammen med i lang tid, for han gør mig virkelig virkelig lykkelig, skriver hun og tilføjer, at det for hende ikke virker realistisk at mødes på halvvejen.

- Måske jeg en dag er klar til at flytte herfra, eller måske han falder for Gedser og ser det, jeg også ser. Eller måske skal vi bare køre langdistanceforhold for altid. Jeg ved det ikke. Jeg ved kun, at jeg er lykkelig sammen med ham, og lige nu er jeg lykkelig for det liv, jeg har, og lige nu er jeg lykkelig sammen med en mand, jeg ser en-to gange om måneden, slår hun fast.

Her kan du læse hele den unge mors blogindlæg om langdistanceforholdet.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Disse ‘De unge mødre’-deltagere medvirker i nyt program