Natascha Linea afslører: Sådan går det med skolen

'De unge mødre'-deltageren løfter nu sløret for, om hun stadig er i gang med sin uddannelse.

Det var en glad Natascha Linea, der i sommer afslørede, at hun skulle starte på en treårige HF. Siden har mange følgere spurgt, hvordan det forløber, og om hun overhovedet stadig er under uddannelse. Det fortæller den unge mor nu på sin blog, at hun er, og at hun stadig er fast besluttet på at gennemføre den.

- Jeg er primært rigtig glad for at gå i skole, men jeg glæder mig for vildt til, at vi når januar, så slipper jeg for mit hadefag - eller, jeg slipper ikke for det, vi skal bare ikke have det så meget som nu, skriver den unge mor og fortæller, at fordi hun gerne vil have en fuld HF, så har hun flere fag, hun slet ikke gider.

- Samfundsfag og design kan jeg også godt sådan rimelig, men da de ikke siger mig en bjælde, og jeg synes, de er røvkedelige, så er det ofte i de timer, jeg har lagt lægetider, tandlægetider og så videre, da jeg kun har dem på mit skema, fordi jeg skal have dem.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Sådan gik vores første date

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Natascha Linea fortælle, hvorfor det er vigtigt for hende at få en uddannelse.

LÆS OGSÅ: Hjemmegående ung mor afslører: Dét får jeg fra kommunen

Over for Realityportalen.dk uddyber hun, at hun til december skal til eksamen i netop samfundsfag og design. Her frygter hun, at hun dumper, da hun i så fald skal tage fagene forfra, og derfor gør nu hun også en stor indsats for at lære det hele.

- Jeg laver dobbelt-lektier - forstået på den måde, at jeg læser mere, end hvad jeg skal, og jeg laver forud i vores bog, siger Natascha Linea, der dog ikke føler, at det hjælper.

- Men det sidder bare ikke fast, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg kan læse om et emne i samfundsfag og så svare på spørgsmålene og få alle rigtige. Men dagen efter har jeg stort set glemt det igen.

LÆS OGSÅ: Ung mor deler glædelig nyhed: Derfor dropper jeg donorbarn

Fatter minus af engelsk

I blogindlægget fortæller Natascha Linea også, at det især er engelsk, hun har det svært med.

- Jeg fatter virkelig minus, og jeg føler mig helt ærlig snotdum, for jeg kan simpelthen ikke lære det. Jeg har prøvet siden 2009, og jeg forstår det stadig ikke, skriver hun.

Derfor frygter hun også, at hun ender med at dumpe det fag, når hun skal til eksamen i det. Hun vil derfor gerne gøre en ekstra indsats for at lære det, men det kan ikke lade sig gøre.

- Jeg har overvejet at få privatundervisning, men jeg har simpelthen ikke tiden til det. Så jeg øver mig bare på engelsk, så godt jeg kan, siger hun til Realityportalen.dk og slår fast, at hun er mere end tilfreds med at få 02.

LÆS OGSÅ: Gravide Nadia Shila afslører: Så vildt er vores sexliv