Natascha Linea afslører: Derfor fik jeg en abort

Først var hun glad, men så endte den unge mor alligevel med at skifte mening og få en abort.

Sidste år endte Natascha Lineau Kaup Jensen, som blev kendt i ’De unge mødre’ med at tage en stor beslutning, som hun aldrig havde troet, hun skulle tage. I oktober måned stod hun pludselig med en positiv graviditetstest i hånden til trods for, at hun og kæresten brugte prævention.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea er blevet gift med sit barns far

Fra første sekund var hun glad, og hun bestilte straks tid til en scanning, hvor hun så hjerteblink og købte et sæt tøj til babyen, som hun tilfældigvis så i en genbrugsbutik. Men som dagene går, vender lykken for den unge mor, som i forvejen har børnene Lia, Novah og Miso.

- Jeg kommer ud af min fantasibobbel og indser, hvordan fremtiden vil være med endnu et lille menneske i familien. For som situationen er lige nu, er jeg sikker på, jeg ville komme til at omsorgssvigte enten de større børn eller den lille nye, skriver Natascha Linea på sin Instagram i et opslag, hvor hun fortæller om sin oplevelse. Og overfor Realityportalen uddyber hun:

LÆS OGSÅ: CHOK! Kendispar skal skilles

- Til at starte med tænkte jeg, selvfølgelig skal vi have det, for jeg har været meget imod aborter generelt. Men så snakker vi om det, og jeg kommer til at tænke mere over det, og jo mere vi snakker om det, og jo mere jeg tænker over det, kan jeg godt se, at det passer jo ekstremt dårligt ind lige der. Virkelig. Også fordi Novah har muligvis ADHD og skal til at udredes, og Miso får stadig sine kramper, og der er bare mange ting lige nu, fastslår Natascha Linea.

Miso har lidt af affektkramper, siden han var et halvt år gammel, så når han græder, glemmer han at trække vejrer og besvimer. Det sker ifølge Natascha Linea næsten dagligt, men det er blot en af flere ting, der gjorde, at glæden omkring familieforøgelsen forsvandt.

- Jeg var sygemeldt med depression, og så passede det bare ret dårligt ind med et barn lige der. Og så vælger vi så sammen at sige, så får vi en abort nu her, og så får vi et barn på et andet tidspunkt, hvor det passer lidt bedre måske. Selvom det var den rigtige beslutning, og jeg har aldrig nogensinde fortrudt som sådan, men derfor er det stadig hårdt, fortæller Natascha Linea og fortsætter:

- Inden vi havde taget beslutningen om, at vi ikke skulle have en baby, så havde jeg jo været til scanning og hørt hjertelyd og set hjerteblink og alle de der ting, man nu gør, når man er gravid. Så jeg har været meget åben omkring det, for inde i mit hoved havde jeg sat mig for, at nu skulle jeg have en baby mere, og så ændrede vi mening, og det skulle jeg så ikke alligevel.

LÆS OGSÅ: Remee gav ‘X Factor’-produktionen et ultimatum

Gik igennem en sorgproces

Natascha Linea var 8 uger henne, da hun fik foretaget aborten i begyndelsen af december, og hun besluttede sig hurtigt for at være åben omkring, hvad hun gennemgik, for hun var ikke i tvivl om, at der er andre derude, der har det ligesom hende.

- Jeg ved godt, det er min egen beslutning, men alligevel så føler man, at man har mistet et eller andet.  Jeg gik igennem en eller anden sorgproces på en underlig måde altså. I dag tænker jeg ikke så meget over det overhovedet, men lige i starten og de første par måneder efter, der skulle jeg igennem en sorgproces, forklarer hun og fastslår:

LÆS OGSÅ: Kjeldbjerg om ‘Robinson’: Jeg skammer mig

- Men jeg ved jo godt, at når jeg tænker over det, så havde det været en dum beslutning at beholde det. Det ville gå udover mine andre børn.

Natascha Linea ved ikke, om hun og Mathias vil have flere børn på nuværende tidspunkt. Hvis de beslutter sig for at få en mere, så regner hun først med, at det bliver, når Miso er startet i skole.

LÆS OGSÅ: Geggo sætter ord på sin abort: Jeg fik voldsomme smerter