Foto: SBS/Krestine Havemann
Foto: SBS/Krestine Havemann

Nanna om kæresten: Janus har blæst mig omkuld

Den unge mor nyder lige nu sit nye liv med kæresten, Janus, og datteren Malucca. Men på trods af lykken, spøger eks-kæresten, Ditlev, stadig.

I maj gik Nanna fra Maluccas far Ditlev. Herefter blev hun tilbudt et nyt, lækkert rækkehus og blev forelsket igen.

- Kærligheden kører. Malucca er lige så forelsket i Janus, som jeg er. Han har blæst mig komplet omkuld, fortæller den unge mor til Relaityportalen.dk.

- Med hensyn til Ditlev, så kører det overhovedet ikke. Vi har ingen kontakt, og det er derfor gået videre til statsforvaltningen, fordi vi ikke kan finde ud af det indbyrdes. Det er ufatteligt, at det skal være sådan en dum krig, når det i virkeligheden kunne være så nemt

LÆS OGSÅ: Melanie om kæresten: Vi ønsker at tilbringe fremtiden sammen

Vi nyder bare kærligheden

Nannas barsel er slut, men på grund af de mange ting i privaten, har hun endnu ikke haft tid til at tænke videre over fremtiden.

- Jeg er stadig ret rundt på gulvet på grund af de underretninger til kommunen, så har slet ingen anelse om, hvad jeg vil fremadrettet. Allerhelst ville jeg bare gerne finde et job, og lige knokle på og tjene nogle penge, og så tage en uddannelse bagefter, men da jeg endnu ikke ved, hvad vej jeg vil gå, kunne det være fedt med et år eller to i job, forklarer hun.

Til gengæld ved hun godt hvilken vej, det går med Ditlev.

- Ditlev og jeg går og venter på indkaldelse til møde i statsforvaltningen, så der forhåbentlig engang ud i den nærmeste fremtid kan komme nogle klare aftaler om, hvordan det skal foregå det hele, fortæller den unge mor og tilføjer:

- Og med hensyn til Janus, er der ikke nogen planer. Vi tager det hele stille og roligt, der er ingen hastværk. Vi nyder bare kærligheden, afslutter Nanna.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.