I de senere år af serien kom Nanna Dan Eliasen, kæresten Ditlev og datteren Malucca. Foto: SBS: Krestine Havemann
I de senere år af serien kom Nanna Dan Eliasen, kæresten Ditlev og datteren Malucca. Foto: SBS: Krestine Havemann

Nanna og Ditlev er gået fra hinanden

Nanna og Ditlev har været meget igennem sammen. Den store aldersforskel, Ditlevs lammelse, kommunens vågeøje og en dejlig lille datter. Men nu er det hele blevet for meget og parret er ikke længere sammen.

Det skulle være så godt, men det var det bare ikke. For nogle uger siden kunne vi i 'De unge mødre' se, hvordan Ditlev havde forladt Nanna og lille Malucca midt om natten, men han kom hurtigt tilbage igen. Det blev bare kun for en kort periode.

- Der er ikke en direkte sammenhæng, men det har slet ikke gået godt siden da, fortæller Nanna til Realityportalen.

Nu er parret gået fra hinanden, og Ditlev er flyttet ud af lejligheden, hvor de alle tre boede sammen.

LÆS OGSÅ: Amalie har smidt Ulven på porten

Vi er ikke kærester 

Men bruddet er meget nyt, og Nanna er stadig ved at vænne sig til livet alene. Nanna og Ditlev gav ellers forholdet mange chancer, og selvom det er tre uger siden, de valgte at stoppe forholdet,  så er det først en uge siden at Ditlev flyttede.

- Der er bare sket det, at vi besluttede os for, at Ditlev skulle flytte. Han har så valgt at søge bolig i Holstebro, som han muligvis får i midten af december. I mellemtiden er han så hos et familiemedlem, fortæller den nu enlige unge mor.

LÆS OGSÅ: Camilla har planer om familieforøgelse 

Det eneste vi kan er at være forældre.

De to er ikke uvenner, dog er de uenige om samarbejdet med Malucca. Ditlev er lam i den ene side, og han kan ikke løfte den lille pige. Derfor vil Nanna gerne have at samværet er hos hende.

-  Han har været her 1 gang for at være sammen med hende, hvor han også overnattede her. Jeg ved ikke, hvordan det skal gøres, når han flytter, for jeg vil helst have i det første år i hvert fald, at han kommer her, men der er vi ret uenige, erkender hun.

Nanna vil ikke afvise, at parret finder sammen igen, men hun er også realistisk og tager tingene et skridt af gangen.

- Det er ikke til at sige, om vi nogensinde, kunne finde sammen igen. Men lige nu ville jeg sige nej. Vi kan simpelthen ikke sammen som andet end forældre, slutter hun.

LÆS OGSÅ: Nanna: Derfor gik Ditlev 

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.