Foto: SBS/Krestine Havemann
Foto: SBS/Krestine Havemann

Nanna jages igen af Ditlev

Ditlev har endnu engang meldt Nanna til kommunen, fordi han mener, at hun er aktiv stofmisbruger.

Hvis der er nogen der har oplevet modgang i år, må det være Nanna fra ' De unge mødre'. Forholdet til Ditlev gik forbi, og parret valgte tidligere på året at flytte fra hinanden.

Herefter mødte Nanna sin nuværende kæreste, Janus. Men lykken varede kun kort, for ikke længe efter meldte Ditlev den unge mor til kommunen. Her klarede hun frisag, men nu er der problemer igen.

- I dag startede ud med at være en hammer fed dag, jeg havde en del indlæg, jeg gerne ville lave på bloggen mens Malucca var afsted. Alt var fedt, indtil jeg åbnede postkassen og ser, at jeg nu skal samtale igen igen, grundet en underretning om, at jeg skulle være aktiv stofbruger. Den kom da fra, ja, gæt hvem, skriver Nanna på sin blog.

LÆS OGSÅ: Nanna efter bruddet med Ditlev: Det var det bedste for os alle

Træt af kampen

Den unge mor er ikke nervøs for samtalen, da hun hun udtaler, at anklagen ikke har noget på sig. Men derfor er hun meget frustreret over den evige kamp, hun tilsyneladende ikke kan komme ud af.

- Der har bare ikke været andet end modstand på den front, siden vi gik fra hinanden. Jeg endte på den bekostning til møde, da han indberettede mig for at skulle omgåes “stofmisbrugere” og trække Malucca ind i det miljø. Det faldt så til jorden, da der ikke var det mindste at komme efter. Det ændrede dog bestemt ikke på, at det hele tiden skal være en evig kamp mellem os, skriver hun.

Nanna har det rigtig godt efter bruddet med Ditlev, og også hendes lille pige stortrives.

- Jeg kan ikke forstå, at noget der kunne være så nemt og ligetil skal være så svært. Det er jo Malucca der står i midten, og det knuser mig, at man vil blive ved. Jeg har aldrig forstået mødre der bruger børnene mod fædrene, og jeg kunne aldrig finde på at gøre det til noget negativt, at vi ikke er sammen mere. Det er det bedste for os alle, skriver Nanna.

Følg de 'De unge mødre' hver tirsdag på Kanal 4 klokken 21.00.

LÆS OGSÅ: Ditlev: Nanna er den bedste mor

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.