Naja afslører romantisk fortid med ny fyr: Sådan kender vi hinanden

Det er ikke hr. hvem-som-helst, som Naja Stencel har fået et godt øje til.

For nylig afslørede den 20-årige ‘Robinson’-deltager Naja Stencel, at hun igen ser en fyr, efter hun i november kom ud af et langt forhold.

Indtil nu har den unge kvinde dog været hemmelighedsfuld omkring sin nye flamme, men da Realityportalen møder hende til Reality Awards sætter hun flere ord på.

- Det er en gammel ven, som jeg er begyndt at ses med igen. Vi lærte hinanden at kende for otte år siden, hvor vi sås lidt, og så har vi gået på gymnasiet sammen. Han er lidt en gammel flamme, som er blusset op igen, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes taler ud om ny kæreste

Sådan fik de kontakt igen

I november var Naja Stencel til Q&A hos Realityportalen. Her fortalte hun, at hun nærmest dansede i tilbud fra fyre på Instagram efter bruddet med ekskæresten og sin deltagelse i 'Robinson'. Den nye fyr er dog ikke en af dem, som har lavet et såkaldt DM-slide. Faktisk var det omvendt.

- Det var mig, som skrev til ham. Jeg ville egentligt bare høre, om han ville med i byen, og så udviklede det sig derfra, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Efter brud: Cille fra 'Kærlighed, hvor kragerne vender' afslører ny flamme

Han fulgte med i 'Robinson'

Det betyder dog ikke, at hendes nye flamme ikke har fulgt med, da Naja imponerende med sin indsats og kampgejst i ekspeditionen.

- Han synes, at det er mega fedt, at jeg har været med i Robinson, og han synes, at jeg gjorde det rigtigt godt.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-par er flyttet sammen

Selvom Naja Stencel var klar til at sætte flere ord på forholdet, ønsker hun stadig at holde sin nye fyrs identitet hemmelig.