Nadia Shilas søster taler ud: Jeg er så ked af, at det går ud over Kyle

Den bedrageritiltalte 'De unge mødre'-deltager har ikke noget godt forhold til sin søster, der ikke er vokset op sammen med hende og deres mor, Heidi.

Realityportalen.dk kunne sidste måned afsløre, at ‘De unge mødre’-deltageren Nadia Shila Petersen på 21, og hendes mor, 46-årige Heidi Pedersen, kræves fængslet af anklagemyndigheden, der har tiltalt dem for bedrageri, databedrageri og dokumentfalsk for godt en kvart million kroner.

LÆS ALT OM NADIA SHILA-SAGEN HER.

De to flyttede i august sidste år til USA, hvor anklagemyndigheden de seneste måneder har forsøgt at få fat i dem - uden held. Hjemme i Danmark har Heidis anden datter, Michelle Pedersen, kunnet følge med i, hvordan sagen mod de to 'De unge mødre'-deltagere har udviklet sig.

Michelle har ikke længere ret meget kontakt med hverken Heidi eller Nadia Shila, som hun ikke er vokset op sammen med. Alligevel tog de to kontakt til hende for nylig, hvor hun modtog beskeder fra dem begge. Her fik hun et indblik i, hvad der i øjeblikket foregår.

- Hun (Nadia Shila, red.) skrev bare, at jeg var smuk trods vægtøgning på grund af prednisolon-behandling. Min mor kontaktede mig for nylig og fortalte mig om Kyle. Det er først der, jeg har fået indsigt i, hvad der egentlig sker. Hun fortalte bare, at Kyle ikke længere var hos dem, men hun gik ikke i detaljer, fortæller 26-årige Michelle, der ikke snakkede med dem, da de sidste år rejste til USA.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre-deltager og mor efter bedragerianklager: Vi vender ikke hjem

Sendt på børnehjem

Heidi var 20 år, da Michelle blev født, og da Nadia Shila fem og et halvt år senere kom til verden, blev Michelle ifølge hende selv valgt fra af Heidi og sendt på børnehjem i et års tid, inden hun kom hjem igen og efterfølgende boede flere forskellige steder i løbet af de næste seks år.

- Min mor valgte børnehjemmet - nok mest, fordi hun ikke magtede opgaven med to børn, og Nadia var planlagt og ønsket, men det var jeg ikke. Kommunen gav mig valgmulighederne, at enten blev jeg anbragt, eller også kunne jeg bo hos min mormor.

26-årige Michelle har kun sjældent kontakt til sin mor og søster den dag i dag. (Foto: Privat)
26-årige Michelle har kun sjældent kontakt til sin mor og søster den dag i dag. (Foto: Privat)

Den dengang 12-årige Michelle valgte den sidste valgmulighed, og det er hun taknemmelig for den dag i dag.

- Det er grunden til, at jeg står, hvor jeg gør i dag. Det er udelukkende på grund af min mormor og morfar. Jeg har sluttet fred med det (at Heidi sendte hende væk, red.). Jeg er taknemmelig over de muligheder, jeg er blevet givet og over det liv, jeg har i dag, siger Michelle og slår fast, at forholdet til moren aldrig er blevet helt godt.

Nadia Shila og Michelle er derfor ikke vokset op i samme hjem og har aldrig haft noget nært forhold.

- Vi har ikke talt sammen i mange år, og vi taler ofte kun sammen i meget korte perioder. Det ender for det meste med, at Nadia bebrejder mig alt muligt og begynder at svine mig til, fordi jeg ikke vil låne dem penge - eller bare sviner mig eller mine nærmeste til, blandt andet min mormor, siger Michelle og fortæller, at hendes mormor heller ikke har kontakt til de to.

- Jeg har aldrig lånt dem penge - alene af den grund, at jeg ved jeg, at jeg aldrig får dem igen. Men min mormor har lånt min søster omkring 60.000, og min mor har i hvert fald lånt for omkring en million af hende. Da min papfar - Nadias far - døde, arvede Nadia 360.000 kroner fra ham. Dem brugte hun på at rejse til og bo i USA. Min mormor så ikke en krone. Derfor har de heller ikke kontakt den dag i dag, forklarer Michelle.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila lagt i håndjern, da sønnen Kyle blev fjernet

Ked af det på Kyles vegne

Nadia Shila har haft sønnen Kyle med til USA, men han blev i sidste måned fjernet fra hende og placeret i pleje hos en amerikansk familie. Her hævder Nadia Shila dog, at han ikke har det godt, og hun håber på, at han snart kommer tilbage til hende.

Hvis Kyle mod Nadia Shilas forventning bliver sendt tilbage til Danmark, så har den unge mor fortalt, at planen er, at han skal bo hos søsteren. Ifølge Michelle er det dog slet ikke aftalt.

- De har spurgt, om det var muligt. Men det er ikke noget, vi har en aftale om, eller der er planer om indtil videre, siger Michelle, der dog vil være klar til at hjælpe sin nevø.

- Jeg vil selvfølgelig altid hjælpe, hvor jeg kan. Men det ville være en ret midlertidig løsning, da jeg også har en datter på to og et halvt år at tænke på, slår hun fast.

Kyle og Michelle har kun set hinanden to gange - første gang umiddelbart efter fødslen, og anden gang da søstrenes oldemor lå for døden. Alligevel mener hun, at nevøen vil have godt af at komme hjem til hende.

- Han tilpasser sig nok og vil sikkert have større gavn af at være hos familie end en amerikansk plejefamilie, som nok ikke er den første plejefamilie, han ender hos. Jannick har ikke et særlig godt ry, og han har banket både min søster og mor flere gange, så jeg ville nok ikke være specielt tryg ved at lade Kyle bo hos ham, siger hun og slår fast, at hun har ondt af den lille dreng.

- Jeg elsker min søster, men hverken hende eller Jannick burde have fået et barn. Det er jo ikke Kyles skyld, så jeg er ked af, at det er ham, det går ud over.

Der florerer i øjeblikket rygter om, at en dommer i USA har besluttet at sende Kyle hjem til Danmark, men Michelle har intet hørt om det, og Nadia Shila har ingen kommentarer til rygtet. Det har ikke været muligt at få fat på Kyles far Jannick.

LÆS OGSÅ: Nye datoer på plads: Her skal ‘De unge mødre’-deltagere i retten

Tager afstand fra kriminalitet

Michelle snakker ikke meget med hverken Heidi eller Nadia Shila, og hun har derfor ikke haft et indblik i, hvor alvorlig den påståede svindel har været - hvis de er skyldige i de ting, som de bliver anklaget for. Hun ønsker derfor heller ikke at dømme dem, før de har været i retten.

- Det er rigtig ærgerligt, at det er kommet så langt ud. Jeg bliver ked af at se min søster blive tilsvinet i medierne konstant. Jeg har ingen holdning til, hvorvidt hun er skyldig eller ej. Det er ikke op til mig.

- Jeg tror, at folk gør sådan nogle ting, enten fordi de er utroligt pressede, eller fordi de ikke kan se forskel på rigtigt og forkert. Hvad der er årsagen til, at de har taget de valg, de har, ved jeg ikke. Jeg tager stor afstand fra det, siger Michelle og slår fast, at hun ikke har kendt til den påståede svindel.

Selv om Michelle ikke vil dømme Heidi og Nadia Shila på forhånd, så er hun ikke optimistisk omkring at få et godt forhold til dem i fremtiden.

- Især ikke, hvis de bliver dømt i de sager, de er anklaget i. Så kunne jeg godt forestille mig, at jeg ville tage fuldstændig afstand fra dem. Det er ikke noget, jeg vil have ind på mit liv, og det er ikke et moralsk kompas, jeg på nogen måde kan forholde mig til. Udover det, så synes jeg ikke, at min datter skal udsættes for de informationer omkring hendes moster og mormor, slår Michelle fast.

LÆS OGSÅ: Nadia Shilas ekskæreste åbner op: Jeg vil bare have min søn hjem

Heidi afviser

Heidi afviser, at hun dengang sendte datteren på børnehjem, fordi hun ikke var ønsket, og det var heller ikke årsagen til, at Michelle blev sendt hjem for at bo hos sin mormor seks år senere.

- Da hun var 6-7 år boede hun på et behandlingshjem, fordi jeg var midt i et brud med Nadias far, der var alkoholiker, og det påvirkede Michelle meget, da hun var bange for ham, når han var fuld. Så jeg mente dengang, at det var den bedste løsning for hende. I dag ville jeg nok have valgt anderledes, men jeg følte dengang, at det var bedst, siger Heidi til Realityportalen.dk.

- Jeg gav hende ikke bort, men da hun var 13 år gammel, var hun lidt for tæt på en pigebande og havde behov for at komme væk fra dem. Så i samråd med min mor kom hun derop at bo.

Og selv om Heidi ikke har haft meget kontakt med datteren i de senere år, så føler hun med i hendes liv, og hun vil være helt tryg ved at overlade Kyle til hende.

- Hun har selv en datter, der er fem uger yngre end Kyle. Hun bor i hus med sin forlovede og er næsten færdiguddannet. Hun har godt styr på sit liv, og Nadia stoler på hende. Jeg har ikke haft så meget kontakt med hende i nogle år, men hun ved, hvor jeg er og omvendt. Jeg er stolt af hende, og Nadia og jeg elsker hende.

Heidi afviser desuden også, at hun skylder forældrene alle de penge, men ellers ønsker hun ikke at kommentere på det.

- Jeg synes ikke, at mit private forhold til mine forældre vedkommer offentligheden, siger hun til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltagere taler ud: Sådan er livet som hjemløse i USA

I klippet herunder kan du høre Nadia Shila bryde tavsheden om et stort tabu i 'De unge mødre':

LÆS OGSÅ: Her er de største skandaler i ‘De unge mødre’

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.