Nadia Shila samler ind: Kyle skal hjem

Nadia Shila har en plan om at få sin ældste søn hjem til USA igen.

Nadia Shila, der blev kendt fra tv-serien 'De unge mødre' rejste i sensommeren 2016 til USA med sin mor, Heidi, og søn Kyle i håb om at starte på en frisk i et nyt land.

Planen gik dog ikke som på film, og i en længere periode boede familien på gaden, mens mor og mormor måtte tigge sig til penge.

Nadia Shilas søn Kyle blev i starten af 2017 fjernet og sendt tilbage til Danmark, og siden har Nadia Shila kun snakket med sin søn over facetime.

Nu har hun dog en plan for, hvordan hun skal få ham tilbage til USA, hvor hun siden har fået tre børn.

- Så er vores indsamling blevet godkendt. Alle donationer går til advokathjælp til forældremyndigheds/samværssag om Kyle, skriver Nadia Shila i et opslag på Instagram, hvor hun deler et billede af den godkendte indsamling.

Indsamlingen har navnet 'Get Kyle home to his mon' (få Kyle hjem til sin mor).

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af @nadiashila_1