MTV-stjerne gifter sig med tysk model

Én af modens helt store it-girls, Olivia Palermo giftede sig forleden med den tyskfødte model Johannes Huebl.

Paparazzi-fotografer og nysgerrige blikke var der ikke mange af til brylluppet mellem Olivia Palermo og den tyskfødte model Johannes Huebl.

Den 28-årige Olivia Palermo, der tidligere har medvirket i realityserien "The City" på MTV, var nemlig fast besluttet på, at brylluppet skulle være en intim begivenhed. Parret valgte derfor at gifte sig i en fredelig park i Bedford, New York, og det var kun den allernærmeste omgangskreds, der var inviteret med som vidner.

- Vi har virkelig ønsket at holde denne smukke dag meget privat og speciel for os. Vi nød hele dagen i selskab med vores familier og to venner. Bedford er sådan et smukt og romantisk sted, skriver hun på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Skandale-kendis tatoveret i hovedet

Ekstravagant bryllupsceremoni i 2015

Den lille ceremoni er dog kun begyndelsen på det celebre pars bryllup. Ifølge Olivia Palermos talskvinde planlægger parret nemlig en større og mere ekstravagant bryllupsceremoni i 2015.

Det nygifte par blev forlovet nytårsaften, da Johannes Huebl friede til stilikonet under en ferie på den caribiske ø St. Barts. De har været sammen siden 2008, hvor de mødte hinanden gennem fælles venner.

LÆS OGSÅ: Popstjerne åbner op: Min datter var dødssyg

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.