Mr. Paradise ærer afdød far: Klar til nyt tv-program

Kian Damsgaard er klar til endnu et stort tv-eventyr senere i år.

En ny række danskere rejser senere i år af sted til eksotiske omgivelser for deres livs oplevelse, når optagelserne til en ny sæson af 'Robinson Ekspeditionen' går i gang. Produktionsselskabet Strong Productions er netop nu i fuld gang med at finde deltagerne til den nye sæson, og her har de i hvert fald et par kendte ansigter at vælge imellem.

Tidligere har 'Singleliv'-deltageren Rasmus Billing Birnbaum - bedre kendt som Numse-Rasmus - afsløret, at han har sendt en ansøgning. Og nu melder endnu en realitykendis sig på banen til det yderst krævende program.

Kian Damsgaard, der medvirkede i seneste sæson af 'Paradise Hotel', afslører nemlig over for Realityportalen.dk, at han har tilmeldt sig programmet, som han altid har været fan af. Han har i flere år fulgt med bag tv-skærmen sammen med sin far, der desværre gik bort for lidt mere end et år siden. Og det er til hans ære, han har sendt en ansøgning af sted.

- Jeg har meldt mig til 'Robinson Ekspeditionen' af flere årsager. Men det er hovedsageligt, fordi jeg altid så det med min far, og jeg vil rigtig gerne vise ham, at jeg kan klare det, fortæller Kian.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Mr. Paradise er flyttet sammen med kæresten

Rekordmange quittere

I den seneste udgave af programmet måtte rekordmange deltagere forlade programmet uden at blive stemt ud. Det irriterende værten Jakob Kjeldbjerg, der håbede på, at det ville ændre sig til den kommende sæson.

- Jeg håber, at vi til næste års udgave af ‘Robinson Ekspeditionen’ finder en række spændstige deltagere, der er klar til at give den hele armen, sagde han dengang til Realityportalen.dk.

Kian har selv oplevet nogle af prøvelserne, da Jakob Kjeldbjerg var gæstevært under sidste års Mr. Paradise-udfordringer, som Kian vandt. Og han er slet ikke i tvivl om, at han godt kan klare deltagelsen i de fysisk krævende program.

- Jeg er med på, at der er rigtig mange, der bliver overraskede over, hvor hårdt det er, og jeg har da selv fået en lille smagsprøve på nogle af udfordringerne, da jeg var med til Mr. Paradise tilbage i Mexico. Jeg kan sagtens klare det, slår Kian fast og fortæller, at han efterlader kæresten derhjemme og deltager alene.

Kian må dog vente lidt endnu på at få svar på, om han er en af de heldige deltagere, der til foråret får lov til at rejse af sted til optagelserne.

LÆS OGSÅ: Kjeldbjerg træt af quittere: Det er så tarveligt!

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.