'Modern Family'-skaber med trist besked: Serien slutter snart

Det er snart slut med nye afsnit af den prisvindende tv-serie.

I otte sæsoner har vi indtil nu fået lov til at følge med hos den skøre og skønne familie i den populære serie 'Moderne Family', men inden længe er det slut.

Tidligere i år kunne seriens fans ellers juble, da man efter lange forhandlinger forlængede serien med yderligere to sæsoner og dermed bringe totalen op på ti sæsoner, men glæden varede altså kun kort. For meget tyder på, at den tiende sæson også vil markere enden for den prisvindende komedieserie.

- Oprindeligt var vores mål bare at blive på skærmen. Men efter et stykke tid begyndte vi at føle, at vi gerne vil kontrollere vores egen skæbne, og ti er jo et dejligt rundt tal, fortæller medskaberen af 'Modern Family', Steve Levitan, til Deadline.

LÆS OGSÅ: ‘Breaking Bad’-spinoff får ny sæson

Dødsfald eller twist?

Steve Levitan afviser dog ikke, at serien kommer til at køre i længere tid, hvis de bliver spurgt om det. Men over for mediet slår hans fast, at han fuldt ud forventer, at sæson 10 bliver den sidste sæson. De ved dog endnu ikke med sikkerhed, hvordan det hele skal ende.

- Vi har endnu ikke haft den endelige samtale om, hvordan serien skal slutte. Men vi har talt lidt om, hvilken retning serien skal gå i, og hvad der i store træk skal ske, siger han.

LÆS OGSÅ: Se traileren for den nye sæson af ‘Rita’

Han fortæller dog, at der tidligere har været luftet en idé om at slutte serien med et dødsfald eller et stort twist. Men selv om intet endnu er på plads, så har han selv en tanke.

- Jeg tror, at serien vil slutte, som den startede i første afsnit; med en stor familiesammenkomst, siger han uden at ville uddybe, hvad det kan dække over.

Skuespillerne er netop begyndt at filme den 9. sæson af 'Modern Family', hvor de første 13 episoder allerede er skrevet færdige.

LÆS OGSÅ: Endnu en kultserie vender tilbage med nye afsnit

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.