Foto: Privat
Foto: Privat

Mitchel fra 'Singleliv': Det skal mine børn hedde

Singlelivdarlingen Mitchel har fundet kærligheden. Nu fortæller han, at han gerne vil have børn, og navnene er fundet.

Mitchel fra Singleliv ankom til Reality Awards i Cirkusbygningen med et stort smil på læberne. Mitchel er nemlig forelsket, og kæresten hedder Jacob.

- Jeg har fået ny kæreste. Jeg kan fortælle, at han har store muskler og tatoveringer, og så er han noget af det sødeste. Han er typen, at hvis jeg vågner om natten, så ligger han stadig og nusser mig på siden. Jeg tænker bare, kører den tommelfinger i døgndrift eller hvad, fortæller en forelsket Mitchel, som også fortæller, at kæresten blev fundet via app’en Tinder.

Læs også: Nicole Brøggler nøgen til Reality Awards

Børn i sigte

Mitchel og kæresten Jacob har set hinanden igennem et halvt år, og næste skridt er, at Mitchel og kæresten skal flytte sammen i en lejlighed på Amager. Dog er Mitchel ikke bleg for at indrømme, at han gerne vil have børn snart, og navnene er der styr på.

- Jeg er skruk. Når man taler om børn, så er det lige før at mine bryster begynder at producere mælk altså. Jeg vil gerne have to børn. Hvis det er drenge, så skal de hedde Storm og Aske. Hvis det bliver piger, så skal de hedde Pil og Gru. Det er lidt naturnavne, og det kan jeg rigtig godt lide, griner Mitchel.

HOT NEWS: 'Paradise'-Stina har født

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.