'Mit plastikmareridt'-Angelina: Mine bryster er blevet grimmere - Her & Nu

'Mit plastikmareridt'-Angelina: Mine bryster er blevet grimmere

Den storbarmede Angelina fra aftenens afsnit fortryder inderligt, at hun deltog i programmet.

Af Emilie Holm Egebro - 1. december 2015 kl. 21:55

I aftenens afsnit af ‘Mit plastikmareridt’ mødte vi Angelina, som havde været gennem 11 brystoperationer.
Hun har tidligere været udsat for blandt andet huller i brysterne, væskende bryster og bryster, der var blevet klipset sammen. Desværre endte deltagelsen i programmet alligevel med at blive hendes værste mareridt hidtil.
– Mine bryster er slet ikke pæne den dag i dag. Allerede da jeg vågnede fra narkosen, kunne jeg se, at der gik et hak i min kavalergang, men da jeg pointerede det overfor lægen Jens Jørgen, blev han rigtig gal på mig og sagde, at det nok skulle rette sig. Derefter sagde han, at han havde fortrudt, at han opererede mig, siger Angelina til Realityportalen.dk.
– Jeg er aldrig nogensinde blevet behandlet så grimt i mit liv, som jeg blev under ‘Mit plastikmareridt’-operationen. Jeg fik hverken tilbudt noget mad eller drikke, og klokken 22.30 om aftenen sad sygeplejersken tilmed at spiste lige foran mig, uden at tilbyde mig noget, uddyber Angelina.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-mor afvist i ‘Mit plastikmareridt’: Sådan går det i dag
Blev råbt ad i operationsstuen
Efter ikke at være blevet tilbudt hverken mad eller drikke, besluttede Angelina sig for at kommentere på den dårlige behandling. Det gjorde desværre ikke episoden bedre.
– Jeg sagde, at det simpelthen ikke kunne være i orden, hvorefter narkoselægen kom ind og råbte og skreg ad mig. Jeg spurgte derefter, om jeg blev behandlet så skidt, fordi jeg ikke havde betalt for det, og det havde han intet svar på. Først da tilrettelæggeren kom ind, begyndte han så at undskylde overfor mig, forklarer Angelina.
– Det har været min værste oplevelse nogensinde. Det eneste positive ved oplevelsen er, at der var en kapseldannelse i mit bryst, som nu er blevet fjernet. Men det ændrer ikke på, at mine bryster er endnu grimmere, end de var inden programmet, og desuden væsker mine bryster helt vildt nu.
Natascha Linea: Jeg vil gerne ligne Linse
TV3 forsvarer sig: Vi vidste det ikke
Presseansvarlig for programmet hos TV3t, Jens Mogensen, er overrasket over Angelinas forfærdelige oplevelse. Han havde fået indtrykket af, at hun var nogenlunde tilfreds efter programmet.
– Det, som du siger, er nyt for os, og det kommer meget bag på os allesammen, at Angelina har haft sådan en ubehagelig oplevelse. Jeg har tidligere i dag forsøgt at kontakte hende for at snakke med hende om programmet, men uden held, siger Jens til Realityportalen.dk og fortsætter:
– Der er jo desværre en risiko ved at blive opereret, men holdet bag ‘Mit plastikmareridt’ plejer at være rigtig gode til at gå ind at hjælpe de medvirkende, hvis de ikke er tilfredse efter operationen. Så det vil jeg da helt klart fortælle Angelina, så vi kan få hjulpet hende på den ene eller anden måde.
Angelina har udtalt til Realityportalen.dk, at hun bestemt ikke ønsker at bruge mere tid på menneskerne bag programmet. Nu er fremtidsplanen i stedet, at hun selv vil betale for en ny operationen et andet sted.

Se billederne af Angelina og hendes bryster øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: SAY WHAT: Ville ligne Linse, men brysterne revnede
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.