'Mit plastikmareridt'-Stephan: Jeg er som en lus mellem to negle

Desværre fik Stephan ikke hjælp i aftenens program, så nu søger han nye veje.

Der var ingen hjælp at hente for Brøndby-spilleren Stephan i aftenens afsnit af 'Mit plastikmareridt'. Kirurgerne sagde nej til at operere ham, og selvom Stephan virkelig havde håbet på en håndsrækning, så forstår han også godt, hvorfor det blev et afslag.

- De tør jo simpelthen ikke gøre det, fordi det kan blive endnu værre, hvis de åbner mig igen. Det var ikke særlig fedt at få afslag, men der er jo ikke rigtig noget at gøre ved det. Desuden kommer de jo også med en god forklaring, siger Stephan til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Istedet for at være ked af det, så er det bedre, jeg handler på det, som kirurgerne sagde. Nu har jeg derfor en aftale her i februar med en kirurg, som enten skal operere mig eller sætte mig i binyrebarkhormon-behandling, og så vil det formentlig blive bedre over nogle år. Men det er stadigvæk kun måske.

LÆS OGSÅ: 'Mit plastikmareridt’-deltager: Mine bryster hæmmer mit job som stripper

LÆS OGSÅ: ‘Mit plastikmareridt’ er tilbage med ny læge

'Det er blevet værre'

Siden Stephan deltog i 'Mit plastikmareridt', er det ikke just gået fremad med hans problem. Derimod har han i stedet fået endnu flere smerter.

- Min navle er blevet meget hårdere siden programmet og endnu mere lukket til. Det gør derfor ret ondt omkring den, og ellers har jeg ingen følelse i maven, hvilket heller ikke er et særlig godt tegn, fortæller Stephan og fortsætter:

- Nu kommer jeg i et behandlingsforløb, og så må vi se, hvilken rejse jeg nu skal ud på - om det bliver værre eller bedre. Jeg har ingen ide om det, men udfra det, som kirurgerne sagde, så kan det godt tyde på, at det kommer til at gå den forkerte vej. Det er jo hårdt, men det er en chance, som jeg er nødt til at tage. Det er bare frustrerende, at ingen kan hjælpe mig. Man føler sig lidt som en lus mellem to negle. Men nu må vi se, hvad fremtiden bringer.

LÆS OGSÅ: De BEDSTE forvandlinger i ‘Mit plastikmareridt’

LÆS OGSÅ: Ung mor fik hjælp i ‘Mit plastikmareridt’: Sådan går det i dag

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.