Miss Paradise stillede op til 'Robinson'

Det var en casting til 'Robinson Ekspeditionen', der sendte Jasmin til 'Paradise'.

Som 18-årig var Jasmin Melina ikke tiltrukket af vild luksus og drinks, hun ville hellere sidde på en øde ø og kæmpe for mad og overlevelse i 'Robinson Ekspeditionen', afslører hun på sin blog.

- Da jeg var 18 år, var jeg til casting til 'Robinson' – men de syntes åbenbart, at jeg passede bedre til 'Paradise Hotel' og ønskede, at jeg skulle til casting til dette i stedet. På daværende tidspunkt blev jeg nok ”lettere” tøsefornærmet og ønskede ikke at møde op til casting. Jeg så mig mere som en potentiel 'Robinson'-deltager end en 'Paradise'-deltager.

Men casterne var stædige og kontaktede dette års Miss Paradise ved castingen til de følgende tre sæsoner, og tredje gang skulle blive lykkens gang, og Jasmin takkede ja til en casting.

- Castingen gik super fint, det hele foregik meget stille og roligt, jeg skulle bare fortælle om mig selv. Jeg fik beskeden om, at jeg var gået direkte videre til slutcasting i København. Bum bum, skriver hun på bloggen.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-vinder skovler 12-taller ind: Det skal de bruges til

Den smukke paradisos familie og venner var noget overraskede over Jasmins fremtidsplaner, og hendes far troede, det var en joke, men selvom der var delte meninger om projektet, støttede både venner og familie op om Jasmin.

Jasmin havde tre regler

Den anden casting gik lige så godt som den første, og Jasmin blev ringet op med besked om, at hun skulle til Mexico. Silkeborgenseren tvivlede på, om hotellet i Mexico var noget for hende, men eventyrlysten trak for meget.

- Jeg var ekstremt i tvivl om, om jeg virkelig skulle gøre det, men jeg syntes også bare, at jeg var et sted i mit liv, hvor der skulle ske noget – og jeg vidste, at jeg ikke ville få sådan en chance igen, skriver hun på bloggen.

LÆS OGSÅ: Jasmin faldt om på ‘Paradise’: Jeg husker nærmest intet

Men for at kunne se sin familie i øjnene igen efterfølgende pakkede hun tre regler med i kufferten.

- Jeg satte dog tre simple regler op for mig selv – som jeg også fortalte mine forældre for netop også at skulle stå til ansvar for det, når jeg nu kom hjem igen.

1. Regel: Ingen sex – den regel vidste jeg med 110% procent sikkerhed, at jeg ville overholde.

2. Regel: ikke være nøgen – INKLUSIV når jeg var i bad – derfor jeg gik i bad med badetøj på.

3. Regel: ikke indgå i nogle unødvendige konflikter – tæl til 10 kasser og hvis det ikke hjælper, så tæl til 100(!!).

Reglerne blev overholdt, og Jasmin er sikker på, at det har stor betydning for, at hun kan se tilbage på sin tid på hotellet uden fortrydelser.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Jasmin løfter sløret: Her er sandheden om Lenny og mig

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Lenny afslører: Jasmin og jeg har datet efter Mexico

LÆS OGSÅ: Jasmin vinder Miss Paradise: Pigernes reaktion er umoden

 Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.