Millionerne vælter ind: Kandis spinder guld

Kandis kan ikke klage over indtjeningen i det seneste år.

Et af Kandis' største hits hedder 'En lille ring af guld', og det er ikke kun de mange tusinde Kandis-fans, der kan synge med på det nummer. Danseorkestrets bankmand har også god grund til at skråle løs. For pengene høvler fortsat ind i kassen som bevis på, at Kandis er meget eftertragtede ude i landet.

Sidste år nåede bruttofortjenesten i deres fælles firma op på 1.964.837 kroner, og de fire ejere trak tilsammen 1.176.095 kroner ud i løn, hvilket svarer til, at de hver især fik en månedsløn på lidt over 24.500 kroner.

Det er dog ikke alle indtægter, der bogføres i det ene firma. Frontfigur Johnny Hansen har andre firmaer og investerer blandt andet i en lang række ejendomme i det jyske, hvor han sammen med en kammerat er blevet noget nær ejendomskonge i Hurup Thy.

Musikerne trækker dog ikke alle pengene ud til løn og udbytte. Tilsammen har de en opsparing på 2.750.062 kroner.

LÆS OGSÅ: Så meget tjener Geggo og Cengiz

LÆS OGSÅ: Linse efter Geggo og Cengiz flotte regnskab: Jeg er stolt af dem

LÆS OGSÅ: Uheldige Daniel Skjern fra ‘Matador’: Ramt af død, ulykke og sceneskræk