Mille Lehfeldt rykker til Hellerup: Villa til 15,8 mio

Skuespilleren tager familien under armen og forlader indre København til fordel for en syvværelses villa i Nordsjælland.

Mille Lehfeldt, 40, og hendes mand, Sophus Kirkeby Windeløv, 40, har byttet deres fjerdesals lejlighed i det indre København ud med en herskabelig villa på en af Hellerups smukkeste alléer. Parret har givet 15.745.000 kroner for den syvværelses villa fra 1906. Her kan de sammen med sønnerne, Ferdinand og Osvald, på henholdsvis tre år og halvandet boltre sig på hele 234 kvadrameter. Prisen lød egentlig på 16,5 millioner, men skuespilleren og hendes mand fik forhandlet sig til et nedslag på 755.000 kroner. LÆS OGSÅ: Følelsesladet Cengiz: Jeg er så stolt af min kone Ifølge ejendomsmægleren går husets charmerende ydre går inde i boligen, der har flotte sildebensparketgulve, fine stuklofter med roset og smukke fløjdøre. Til den toetagers villa hører også en kælder på 117 kvadratmeter og en solrig og meget hyggeligt have på 862 kvadratmeter. Til gengæld mangler de endnu at få solgt deres femværelses lejlighed med udsigt over Københavns Havn, der for nylig blev sat til salg for 11,5 millioner kroner. LÆS OGSÅ: Ærlige Ditte Julie: Det er ikke så nemt, som det ser ud LÆS OGSÅ: Vild udfordring: Caroline og Piotr Wozniacki i helt nye roller