Mille Funk rørt til 'Vild med dans': Derfor begyndte jeg at græde

Mille Funk blev meget rørt under aftenens 'Vild med dans', og det er med god grund.

Mille Funk er ikke med i dette års 'Vild med dans', men hun dansede med i aftenens særudgave, der støtter 'Knæk Cancer'.

Her dansede hun med Casper Frydenlund Tørnblad, der har været igennem et længere kræftforløb.

LÆS OGSÅ: Så meget fik 'Vild med dans' samlet sammen

Efter tre hårde uger kulminerede det hele med en fantastisk optræden på scenen i 'Det Kongelige Teater' her til aften, og bagefter fik Mille helt våde øjne.

- Jeg sagde til Casper, nu skal vi lige huske at sende en hilsen ned til Mike, hans mand, og så kunne jeg se, hvor rørt han var, og så smittede det bare, fortæller Mille og tilføjer:

- Jeg kan ikke rigtig beskrive, hvordan det er at stå på den scene og have så mange mennesker, der sender så meget kærlighed. Jeg tror, det var det.

LÆS OGSÅ: Karina Frimodt efter to kræftoperation: Jeg bliver altid meget rørt i denne uge

Parret har danset sammen i tre uger, og selvom det kan lyde af lidt, så føles det anderledes.

- Jeg føler jo allerede, jeg har kendt Casper, jeg ved ikke hvor længe. Man bliver så tætte, og det har været en kæmpe fornøjelse, fortæller Mille.

Se hele interviewet øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Mor Schmeichel: Jeg skal ikke til Qatar