Mikkel vender hjem fra Paris: Fokus på familien

Håndboldspilleren Mikkel Hansen vender nu fokus mod sin familie.

Snart vil man kunne spotte Mikkel Hansen, hans hustru Stephanie Gundelach, 35, og deres to sønner, treårige Eddie Max og Vince på otte måneder i det danske gadebillede, når familien til sommer vender hjem til Danmark.

LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller afslører druk og alkoholmisbrug

EM-stjernen forlader nemlig Paris Saint-Germain Handball, der har været hans klub siden 2012 til fordel for en treårig kontrakt med Aalborg Håndbold. Men man skal ikke forvente, at den tredobbelt kårede 'verdens bedste håndboldspiller' får fast bopæl i den nordjyske hovedstad. Parret har nemlig en lejlighed på Østerbro i København, som bliver deres faste base, og hvor også bedsteforældrene bor i nærheden. Familiehensyn er da også en del af årsagen til flytningen.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Kæresten hjalp Sofie inden sing-off

– Jeg ser virkelig meget frem til at vende tilbage. Jeg har fortsat kæmpe ambitioner, og jeg tror på, at jeg kan være med til at hjælpe klubben med at tage endnu et skridt op ad den europæiske rangstige, siger den 34-årige håndboldstjerne, som i hverdagene kommer til at pendle med fly fra Københavns Lufthavn til træningen i Aalborg.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-Lisbeth: Sådan reagerede min krop på medicinen

Gift på Frederiksberg

Håndboldspilleren og Stephanie Gundelach fik papir på hinanden på Frederiksberg Rådhus i 2020. I et interview til magasinet Eurowoman året før fortalte de om fødslen af deres første søn på Rigshospitalet 5. januar 2019.

– En fødsel er en meget surrealistisk oplevelse som mand, for du står bare der og ser den, du elsker, gå igennem så meget smerte for din skyld. Det er ret smukt. Og ret svært at se på. Men da jeg så Eddie Max ligge ved Steph bagefter, det er nok det mest lykkelige øjeblik mit liv, sagde Mikkel Hansen, mens moren glædede sig over, at faren nåede frem i tide.

LÆS OGSÅ: Casper Berthelsen er tilbage på tv som ‘Bachelor’

– Han var seriøst en kæmpe støtte og gjorde alt rigtigt. Jeg kunne ikke have klaret det uden ham, sagde hun om det store øjeblik.

Mikkel Hansen var midt i forberedelserne til VM i Herning, og han viste efterfølgende stolt den lille ny frem på Rådhusbalkonen, da Danmark havde vundet guldet.

LÆS OGSÅ: Tv-kendis har født og afslører navnet