Mikkel Beha Erichsen stævner ud med familien: Danmark dejligst

Denne gang er tidligere statsminister Mette Frederiksen kommet med ombord.

Sammen med familien er Mikkel Beha Erichsen atter stævnet ud med det gode skib Wallenberg for at opleve Danmark fra søsiden. Selvom de gerne sejler på de syv verdenshave, så er der alligevel ikke noget som de hjemlige farvande.

- Jeg er igen overrasket over hvor stort, forunderligt og forskelligartet Danmark er. Der er forskel på at have et liv som auktionarius på fiskeauktionen i Hirtshals eller skolelærer på Christiansø. Sådan nogle mennesker har vi mødt, og det har mindet os om, at livet virkelig kan leves forskelligt, fortæller Mikkel Beha Erichsen til HER&NU med sin velkendte varme i stemmen.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-vinder fødte helt alene: Manden havde corona

Med undtagelse af børnebørn og de ældste sønners kærester så har familien været samlet ombord på det gamle svenske søredningsfartøj som de købte for et par år siden og satte i stand.

- Theis er kommet i lære som snedker, og Emil skulle gøre en podcast færdig om en skibskapring i Somalia. Så de er kommet lidt af og på. Men Alfred og hans kæreste har været med hele vejen, fortæller han.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE! Kronprins Frederik ombord hos Mikkel Beha: Stikker til søs

Nu med statsminister

Sidste år var kronprins Frederik med som gæst, og i år er det statsminister Mette Frederiksen, der kommer med på en tur.

- Hun sagde, at hun kun kunne komme i tanke om to beboede øer, hun ikke havde været på. Anholt og Christiansø. Så vi samlede hende op i Gudhjem og havde halvanden time over til Christiansø, hvor vi blev vist rundt. Så puttede vi hende i en våddragt og tog hende med ud til Østerskær, der er Danmarks østligste punkt og fyldt med sæler. Her svømmede vi en tur rundt. Det er der vist ikke nogen statsminister der har gjort før hende. Sælerne kiggede også meget efter os, fortæller han om den spændende dag.

LÆS OGSÅ: Kendt sangerinde har lidt af angst siden barndommen

På turen gennem Danmark har Mikkel og familien ikke mødt andet end venlighed. Noget han er meget taknemmelig for. Flere kommer med lokale gaver, og familien føler sig velkommen.

Ingen udlængsel

Flensborg Fjord og Alssund står i øvrigt højt på ønskesedlen til næste tur rundt i landet.

- Vi har sommerhus i Kelstrup Strand ved Haderslev. Det er lige overfor Als, så jeg kender og elsker området.

LÆS OGSÅ: Gravid ‘MasterChef’-deltager afslører kønnet

At der næste år kommer en tredje ”Kurs mod danske kyster” er absolut ikke umuligt. Mikkel Beha Erichsen og hans hustru er nemlig ikke ramt af akut udlængsel efter nedlukningerne.

- Vi er ikke de første, der står i check-in og klar til at tage ud i verden. Vi kan godt vente et år eller to mere. Jeg skal ikke bestemme, hvad andre skal gøre, men jeg kan godt vente, til der er kommet lidt mere ro på. Der bliver stadig lukket steder rundt omkring i verden, så der er ikke fuld kontrol endnu, slutter han.

LÆS OGSÅ: UH! Beha-søn venter sit andet barn

'Kurs mod danske kyster' har premiere på TV2 PLAY mandag den 19. juli og kan ses på TV 2 fra mandag den 26. juli kl. 20.00.