Mig og min mor  (Foto: Kanal 4)
Mig og min mor (Foto: Kanal 4)

Mig og min mor: Jessica Priscilla er fløjet fra reden

Jessica Priscilla fra ’Mig og min mor’ er flyttet fra mor Jettes luksus og forkælelse og har fået sin egen lejlighed

Det er jo et naturligt skridt, fortæller Jessica Priscilla om beslutningen, som hun tog for et par måneder siden. I starten af maj begyndte Jessica pludselig at tænke på, at hun gerne ville flytte hjemmefra og have sit eget, så hun meddelte ”I næste uge flytter jeg hjemmefra”, og mor Jette var med på idéen.

Som sagt så gjort. Jessica kontaktede flere boligselskaber, men hun havde især et i søgelyset, og inden længe var hun så heldig at få en lejlighed i lige netop det boligselskab. Så nu er hun rykket fra mors luksushytte i Vig til en 38 kvadratmeter unpige-hybel i Holbæk centrum, og hun er helt tosset med sin nye lejlighed.

-Det har været suuuper fedt! Jeg synes, at det er en helt fantastisk følelse at have sit eget, jubler hun.

LÆS OGSÅ: Jessica Priscilla stoppet af politiet

Fik mareridt i starten

Men selvom det har været fedt at få sit eget, så er der dog også nogle ting, som ikke er helt så nemt, når man pludselig bor 20 min væk fra sin mor.

- I starten kunne jeg ikke sove og jeg fik et virkelig ubehageligt mareridt, der var SÅ ubehageligt at jeg ringede til min mor. Hende kan jeg nemlig komme til med alt, fortæller hun.

Det tætte mor-datter-forhold har nemlig ikke ændret sig, selvom Jessica er flyttet hjemmefra. Men hun erkender dog, at hun godt kan føle sig lidt mere ensom af og til i sin nye lejlighed, end hun gjorde, da hun boede der hjemme.

LÆS OGSÅ: Jessica Priscilla: Jeg skal møde Nicki Minaj

Mor bakker op

Det er dog tidens gang og en naturlig ting at flytte hjemmefra, når man som Jessica er 20 år gammel, mener hun. Og hendes mor blev heller ikke sur eller ked af det, da Jessica kom og sagde, at hun ville flytte.

- Min mor virker som om hun synes, at det er rigtig fedt og hyggeligere, at jeg har mit eget sted, og hun tilbyder gerne sin hjælp hvis der er noget. Og hun har bakket mig op hele vejen, siger Jessica.

Og med kun 20 minutter hjem, så er mor Jette da heller aldrig længere væk end et opkald eller en lille køretur. Og at dømme fra Jessicas facebookprofil, så laver de to stadig ting sammen hele tiden.

LÆS OGSÅ: Jessica Priscilla: Jeg havde en fed koncert med Nicki Minaj

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.