Micki Cheng om 'Fangerne på fortet': Frygtede jeg ville komme hjem i en kiste - Her & Nu

Micki Cheng om ‘Fangerne på fortet’: Frygtede jeg ville komme hjem i en kiste

Der var især én ting, som Micki Cheng frygtede ved ‘Fangerne på fortet’.

Af Jonas Sand - 31. august 2020 kl. 20:55

For første gang i ti år fik vi igen ‘Fangerne på fortet’ at se på dansk tv. I aftenens første afsnit dystede ‘Den store bagedyst’-deltager Micki Cheng, håndboldspilleren Kristina ‘Mulle’ Kristiansen og den tidligere håndboldspiller Lars Rasmussen mod danserne fra ‘Vild med dans’ Morten Kjeldgaard og Michael Olesen samt koreograf og tv-vært Sofie Østergaard.

Forud for optagelserne talte Realityportalen med Micki Kristina og Lars, hvor de to herre sagde ja til at deltage uden at tøve, så var Kristina lidt mere tøvende.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-stjerne vil være den nye ‘X Factor’-vært

– Det er jo en drengedrøm. Altså, hvem drømmer ikke om at være med i ‘Fangerne på fortet’? Det her kæmpestore fort med tigere, udfordringer og Monique. Det er jo et sted, som kun få heldige mennesker får lov til at opleve i deres liv. Der var ingen chance for, at jeg kunne sige nej, siger Micki Cheng, der møder fuld opbakning fra sine holdkammerater.

Men især Kristina ‘Mulle’ Kristiansen havde betænkeligheder ved deltagelsen.

– Jeg vidste på forhånd egentlig ikke, hvad jeg var god til eller virkelig gerne ville prøve – udover at samle mønter. Så der gik lige lidt tid efter, hvor jeg tænkte: “Hvad er det egentlig, jeg har sagt ja til?”, siger Kristina ‘Mulle’ Kristiansen.

LÆS OGSÅ: Ditte Julie åbner op om flere børn

Frygtede at drukne

For Micki Cheng var der især én ting, han frygtede.

– Jeg er sygt bange for at drukne, så hvis jeg skulle ned i en den kælder og finde rundt i en undervandslabyrint, så ville jeg komme hjem i en kiste, griner han, mens Lars Rasmussen overtager:

– Jeg har det helt modsat. For mig handler det om, at det skal være så vildt som muligt. Jo vildere, jo federe. Man skal gerne være lige på grænsen, hvor man føler, man er ved at drukne eller sådan noget, siger den tidligere håndboldspiller.

LÆS OGSÅ: Remees vilde plan: Vil lave ny gågade i København

Federe end ‘Den store bagedyst’

Lars Rasmussen kendte begge sine holdkammerater på forhånd – Kristina ‘Mulle’ Kristiansen gennem håndboldverdenen og tv-programmet ‘Zulu HK’ og Micki Cheng gennem et andet tv-program, hvor de kørte ræs mod hinanden.

– Vi klikker sindssygt godt. Vi kunne lige så godt have kendt hinanden i 20 år. Så tætte er vi, lyder det fra det enige hold.

LÆS OGSÅ: Kristian og Pernille stråler: Viser kærligheden

Micki Cheng er ikke ét sekund i tvivl, da han skal svare, om ‘Fangerne på fortet’ eller ‘Den store bagedyst’ var det fedeste at deltage i.

– Fort Boyard. Uden tvivl. ‘Den store bagedyst’ var også en stor oplevelse, men der er altså ikke noget, der slår ‘Fangerne på fortet’.

Fik du ikke set aftenens afsnit af ‘Fangerne på fortet, så se det på Viaplay.

LÆS OGSÅ: Botofts bornholmske barndomsminder: Min dejligste ferie