Michelle vandt en gave, der er større end de 500.000 kroner

Michelle vandt ikke ‘Hjem til gården’ og de 500.000 kroner, men hun vandt noget, der er meget mere givende i hendes videre liv.

Af Rikke Lynge - 26. april 2021 kl. 08:55

Michelle Jørgensen, 28, fra Aarhus måtte søndag aften forlade ‘Hjem til gården’, dermed måtte hun også vinke farvel til titlen som vinder og de 500.000 kroner, men Michelle har fået noget med sig, som er større end det.

– Jeg har haft stor glæde af den måde, vi levede inde på gården. Jeg har virkelig mange allergier – støv, græs, pollen og kat. Men inde på gården mærkede jeg slet ikke den samme form for snue i næsen og allergitegn, som jeg gør derhjemme, så selve kosten har åbenbart en kæmpestor virkning på min krop, fortæller Michelle, der dog stadig bruger allergimedicin, som hun også gjorde førhen, da hendes allergi er ekstrem.

LÆS OGSÅ: Sparket ud af ‘Hjem til gården’ gav sparket tilbage til livet

– Tidligere har jeg slet ikke kunne være i et rum med kat, og inde på gården ser man mig rende rundt med de her katte i favnen hele tiden. Inden gården kunne jeg slet ikke være i rum med katte, uden mine øjne blev røde og udtørret, og min næse løb – alt var galt, fortæller Michelle til HER&NU.

Martin, Michelle og Marianne i ‘Hjem til gården’. (Foto: Lotta Lemche/TV 2)

Michelle har kolleger med kat, og før har hun ikke kunne være i kontakt med sine kolleger, hvis de blot har kattehår på tøjet, men efter opholdet på gården er det ikke længere et problem.

– Kosten er det eneste, jeg kan bruge som forklaring, for det er det eneste, jeg har ændret på. Det har været en kæmpe gave, for jeg er født med allergi og har haft det hele mit liv, men jeg kan styre det på en eller anden måde nu, forklarer Michelle, der heller ikke førhen ville kunne stå i alt det hø på marken, som hun gjorde i afsnit seks.

Michelle fra ‘Hjem til gården’. (Foto: Lotta Lemche/TV 2)

LÆS OGSÅ: Joekim i nærdødsoplevelse: Jeg lå og rystede på gulvet

Skal Michelle have kat?

Michelle fik et kærligt forhold til kattene på gården og med den nye kur mod sin allergi, er det oplagt at tro, at Michelle skal have husdyr, men det er ikke tilfældet.

– Det kommer jeg ikke til, men det er nok også, fordi jeg er lidt mere hundemenneske. Men det er ikke alle racer, jeg kan tåle på grund af støvet i pelsen. Men igen er det blevet bedre efter opholdet på gården, fortæller Michelle og fortsætter:

– Min far har to hunde, og den ene af dem har jeg reageret på, fordi den har lidt længere pels, men det er ikke længere noget problem. Så det kan godt være, jeg ikke tog en halv million med hjem, men jeg tog en kur med hjem mod min allergi, fortæller Michelle glad.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører ny baby: Troede ikke, min tredje baby ville komme så hurtigt

LÆS OGSÅ: WOW: Så mange penge brugte Umut på mad til turen ‘Over Atlanten’